x
Bersærk: SOL

Bersærk
SOL

Et tveægget sværd kløver album

GAFFA

Album / Nordenvind
Udgivelse D. 23.10.2020
Anmeldt af
Keld Rud

Mit første bekendtskab med Bersærk er dette deres tredje album, der har fået titlen SOL. De fire aarhusianske musikere spiller en tung, nedstemt, riffbaseret rockmusik, der har ikke så lidt til fælles med den, man kender fra stonerrocknavne som Kyuss og Sleep. Sangen "Blod & stål" fanger musikalsk essensen af Bersærks omgang med de bluesede riffklodser. Det er mere energisk og stramt spillet, end man oplever hos mange af stilartens øvrige udøvere.  

Teksterne er danske og trækker i stort omfang på nordisk mytologi, hvad titler som "Balders Bål" og "Midgårdsbrand" vidner om. Førstnævnte er med sit refræn, der advarer om ulven iblandt os, det tætteste på en regulær ørehænger på SOL. Frontmand Casper Popp har en ekstremt karakteristisk stil. Har man hørt ham én gang, vil man øjeblikkeligt genkende hans røst efterfølgende. Den er uadskilleligt forenet med teksterne, der docerer sine budskaber i en nærmest ødsel overflod af ord, som Popp reciterer som en anden dommedagsprædikant. Hvor effektivt og særegent det end er, har Popps levering også sine begrænsninger. Vokalarrangementerne er enormt dramatisk anlagte, men levner omvendt ikke plads til voldsomt meget melodi.  

Det er sådan set et tveægget sværd, som også rammer Bersærk på den instrumentale front. De buldrende nedstemte, tungt gyngende riff når på et tidspunkt et mætningspunkt. Bandet er muligvis opmærksomme på begrænsningerne, for halvvejs inde i SOL byder de op til en "Dødsvals". Sangen er fire meditative minutter, hvor tempoet er nede, de akustiske guitarer og strygerne er fremme, mens Popp viser, at han mestrer andre udtryk end det hastigt ordspyende, han ellers har gjort brug af. Sangen er en af albummets bedste.  

På "Midgårdsbrand" sætter bandet tempoet ned og tangerer doom metal, mens det afsluttende titelnummer lader en smuk afdæmpet intro bane vejen for endnu en omgang pumpende riff. Efter 44 minutter er det ovre, og albummet efterlader mig med en enorm ambivalens. På den ene side har Bersærk unægteligt deres egen stil, og de kan såvel sammen som hver for sig noget som musikere. På den anden side skal jeg ikke tilbringe mange minutter i deres selskab, før trætheden melder sig over den noget enstrengede strategi, der ofte bliver fulgt i kompositionerne 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA