x
Sam Smith: Love Goes

Sam Smith
Love Goes

Sam Smith er bedst, når balladerne skubbes væk, og festaben kommer frem

GAFFA

Album / Capitol Records
Udgivelse D. 30.10.2020
Anmeldt af
Sara Elisabeth Nedergaard

Da Sam Smith udgav sit andet album, The Thrill of It All i 2017, var jeg mildest talt ikke imponeret og kvitterede med sølle to stjerner. Men så skete der noget: I 2019 udkom singlen ”How Do You Sleep”, hvor Sam Smith brillerede med et fantastisk pophit og en skøn musikvideo, hvor Smith springer ud som sensuel danser. Og med et blev jeg omvendt og kom tilbage på Smith-toget, jeg ellers troede, jeg havde forladt for good. Derfor var der høje forventninger, da dette tredje udspil fra britiske Sam Smith fandt vej til min øregang. For kan Love Goes mon matche mine forventninger, baseret på  ”How Do You Sleep”-singlen fra sidste år?

Balancen mellem sødt og kvalmt

Smith kaster sig ud i noget så angstprovokerende som en a cappella albumåbner på Love Goes. På nummeret ”Young” kommer Smiths vokale akrobatik til fuldt udtryk, kun flankeret af AutoTunede vokale harmonier. Resultatet er ikke livsomvæltende, men modigt.

Desværre falder Sam Smith lidt i en fælde, som mangen en popkunstner er faldet i før. Samme opbygning (vers-omkværd-vers-omkvæd-bro-omkvæd-og-så-videre), samme produktion, samme sangtekster om kærlighed og samme vokale krumspring gør, at nogle af numrene på Love Goes flyder ind i hinanden. Faktisk en del af dem: ”Another One”, ”My Oasis” (med rart afbræk i form af gæsteoptræden fra Burna Boy), ”So Serious”, ”To Die For” og ”Fire on Fire.”

På ”Kids Again” formår Smith at balancere lidt bedre på den fine, fine knivsæg, som gør en god ballade. Hvor meget salt og sukker der tilsættes, er alfa og omega for, hvorvidt balladen bliver tilpas sød eller alt for kvalm. Her hjælper det at tilsætte et skvæt guitar og kor, som leder tankerne tilbage på nullernes bittersøde ballader à la Travis og Keane.

“For the Love That I Lost” og ”Forgive Myself” skubber mig til gengæld lige lukt tilbage til 2017, hvor Smiths sukrede balladehelvede gav mine øregange diabetesinduceret kvalme. Også ”I’m Ready” featuring Demi Lovato er håbløst ligegyldig og skrigende.

Festaben Sam Smith

Seneste single, ”Diamonds”, er en popbasker med housede disko-undertoner i bedste og mest britiske stil, som det er set hos andre britiske kunstnere som Dua Lipa og Jessie Ware. Resultatet er en skæring, som det er fysisk umuligt at sidde stille til. Det samme gør sig – jeg har lyst til at skrive "selvfølgelig" – gældende med hittene ”Dancing With A Stranger” featuring Normani og førnævnte ”How Do You Sleep,” som jeg altså bare slet, slet ikke kan stå for. House-stemningen kommer tilbage på albumlukkeren ”Promises”, som med Calvin Harris-produktion og fed bas også får festaben frem i Smith såvel som overtegnede.

”Dance (Till You Love Someone Else)” har et insisterende technobeat og starter ud med en lidt ny lyd på Smiths vokal, hvilket klæder dem enormt meget. Jeg spår denne dance-hymne et kæmpe træk på ladvognene til Pride, når vi engang får lov til at samles i gaderne igen. På ”Breaking Hearts” udfordrer Smith også sin vokal ved at skifte mellem det mere sårbare og en dybere vokal, som kommer nede fra maven, frem for den sædvanlige facon, som tenderer til det skrigende. Meget fint – men stadig en ret kedelig skæring uden de store udsving.

”Love Goes” blander til gengæld et insisterende hiphop-beat med fint klaverspil og finurlige fraseringer fra Smith. Skæringen udvikler sig helt vildt, da hiphop-elementerne bliver mere og mere udtalte, og det hele eksploderer med et ret vildt blæserarrangement. Jeg har lidt svært ved at høre gæsteoptrædenen fra Labrinth, men mon ikke han har haft en stor finger med i produktionsdelen – det er i hvert fald betydeligt mere interessant end meget af det, man normalt får fra Sam Smith.

Generelt er Sam Smith altså fedest, når festaben kommer frem, og balladerne bliver skubbet lidt til side. Vi når dog lidt over middel med Love Goes, da nogle af hitbaskerne altså bare er så ubestridelige, hvilket giver en fordobling af stjerner siden 2017 til Sam Smith.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA