x
L.T. Valentin: Den Borgerlige Ro

L.T. Valentin
Den Borgerlige Ro

ANMELDELSE: Talentfuld sangskriver søger ro og selverkendelse

GAFFA

Album / Hjemmelavet Records
Udgivelse D. 06.11.2020
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Bag L.T. Valentin finder vi den lidt upåagtede sanger og sangskriver Lasse Tarp, der med et par albumudgivelser har rumstereret på den danske sangskriverscene de senere år. Hans nye udgivelse Den borgerlige ro giver næppe L.T. Valentin et større musikalsk gennembrud, men mindre kan bestemt også gøre det for en sangskriver, der er forholdsvis afgrænset i sin musikalske profil.

L.T. Valentin holder sig nemlig tæt op ad den traditionelle sangskrivning og er blevet karakteriseret som folkinspireret, men på Den borgerlige ro er der mere tale om en håndspillet rock med fødderne placeret i en tydelig dansk sangskrivning. Det drejer sig om en ret herlig musikalsk tone, hvor de enkelte instrumenter er helt klare i en balanceret orkestrering. En slags beatlyd, hvor tonerne gerne strækkes, og vi er langt fra hurtige og smarte tricks. Og det er bestemt også denne musikalske dedikation, der først og fremmest bærer albummet, hvor de enkelte sange lyser op i glimt undervejs.

Sangene er præget af en sangskriver, der står i erkendelsen af at være blevet voksen, og det egentlig føles ganske rart ikke længere at løbe efter det hele. Det giver næsten en form for vækkelse i den fine ”Amen (hold mig oppe)”, der arbejder med melodiopbygningen og bryder den mere forudsigelige sangstruktur. Her fornemmer man også, at der er noget på spil hos sangskriveren, mens den velspillede, men langt mere ordinære ”I god tro” bliver mere form end indhold.

Vokalen trækkes fint ud i L.T. Valentins sangforedrag, der er med til at give sangene karakter. Og sangteksterne har deres poetiske momenter og er er præget af en sprogbrug, der virker naturlig, og her mestrer han sangskrivningen på udmærket vis, og det ender aldrig i klichéer. Ordene falder med både overbevisning og autenticitet, hvilket er en forudsætning for at begå sig på dette felt.

På ”Frihed & blodnæser” er der en dejlig fart over melodien, og der leges med sangens udformning. Det giver liv til sangen, som bliver mere end blot velspillet. Men L.T. Valentin hælder alligevel mest til de mere eftertænksomme sange, hvor melodierne bliver en tand for stillestående. Det kommer han så mere helskindet ud af i den dæmpede ”Frygten for at gå glip”, der finder sig til rette inden for de afsatte rammer. Albummets bedste sang er dog ”Når skyerne samles”, der har et charmerende jazzet flow og en legende guitar oven på den grundstabile melodi, der lige tilsættes et orgelsus. Her vokser det hos L.T. Valentin, der også giver mere slip i det sproglige univers.

L.T. Valentin er bestemt en talentfuld sangskriver med en god fornemmelse for de danske gloser, hvor han med Den borgerlige ro arbejder sig hen mod sit eget udtryk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA