x
Silvera: Edge of the World

Silvera
Edge of the World

Eminent sangskrivning på debut fra hårde vestjyder

GAFFA

Album / Mighty Music
Udgivelse D. 16.10.2020
Anmeldt af
Keld Rud

Selvom de fire musikere, der tilsammen udgør Silvera, har fødderne solidt plantet i den vestjyske muld, er der ikke meget, der afslører det, når man lægger ørerne til deres debutalbums 11 sange. Med en muskuløs og lettere metallisk udgave af postgrungen, hvor hver sang er cementeret op omkring nogle gevaldige blokke af riff og omkvæd, der går lige i flæsket på lytteren, lugter det mere af amerikansk landevej og udstødningsgas end nyligt spredt gylle på en plovmark i Jylland.  

Det er unægteligt navne som NickelbackTheory of a Dead Man, Fuel og Three Days Grace, der kommer frem på den indre lystavle, når jeg skal placere Silvera i det musikalske landskab. Her kan man med nogen ret fremføre det argument, at Silvera ikke vinder mange point for at genopfinde rockmusikken. Selvom det er rigtigt, gør bandet det, de gør, eminent. De har skrevet et par håndfulde fremragende sange, som de spiller røven ud af bukserne på. 

Frontmand og guitarist Michael Krogh har en bævende vokal, der minder en del om Jason Wade fra Lifehouse. Den klæder musikken fortrinligt og Krogh har et godt tag om melodilinjerne og de engelske gloser. Resten af bandet bringer også virkelig solidt spil til bordet. Rytmesektionen, Rasmus Lindegård Hovde på bas og Jens Gade på trommer, er et urokkeligt fundament bag den bastante guitarvæg, som Krogh sammen med Simon Krabbesmark opbyder. 

Der er som sådan ingen svage sange eller svipsere at finde på albummet. Til gengæld er der flere højdepunkter. “Alive” er et drevent rocknummer, der får sparket festen i gang på lidt over tre minutter. Titelnummeret skruer en anelse ned for tempoet, men ikke intensiteten. Et mere afdæmpet vers baner vejen for et berusende refræn, man ikke skal høre mange gange, før det sidder i ens kranium og nægter at forlade det igen.  

Tempoet bliver sat godt op på “No Air”, men selvom der bliver langet riff over disken i den grad, bliver der fortsat investeret i nogle stærke melodilinjer. På semiballaden “Everything We Are” synger Krogh duet med Kobra Paige fra canadiske Kobra and the Lotus, og det er helt sikkert et af albummets stærkeste kort. Kobras krystalklare vokal smyger sig om Kroghs på elegant og smuk vis. “The Reckoning” er en sang, jeg også må fremhæve. Vekselvirkningen mellem de energiske riff- og verspassager og omkvædet sidder lige i skabet. 

Jeg kan ikke lægge skjul på, at jeg er enormt positivt overrasket over Silveras debutalbum, og trods det forhold, at det er så som så med originaliteten, er det fire store stjerner, jeg sender i deres retning. Sangskrivningen er på et niveau, man sjældent støder på. Og jeg kunne sådan set have skrevet om samtlige sange, for Silvera springer ikke over, hvor gærdet er lavest på noget tidspunkt. Hvis tung, hård rockmusik siger dig det mindste, skal du tjekke dette album ud.     


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA