x
Habil hyldest til dansegulvet

Kylie Minogue, Infinite Disco, LH3 Studios, London

Habil hyldest til dansegulvet

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Coronakrisen har sat gang i streamede koncerter, både de gratis og dem, der koster penge. Sidstnævnte har blandt andre Nick Cave og Sam Smith gjort sig i, og lørdag aften kunne man så opleve Caves gamle duetpartner Kylie Minogue give en såkaldt Infinity Disco-optræden i anledning af hendes netop udsendte album, Disco. Et ganske fint udspil, der både musikalsk og tekstmæssigt er en helt åbenlys hyldest til diskomusikken fra 70’erne og 80’erne, som vi kender den fra navne som Bee Gees, Chic, ABBA og tidlig Madonna, blandet med inspiration fra nutidens klub-lyd.

Lad det være sagt med det samme: Der er ikke meget koncertfornemmelse over showet, som snarere fremstår som en lang musikvideo. Det er tydeligvis optaget på forhånd – ellers var der nok også kommet en kommentar til det netop afgjorte amerikanske præsidentvalg – og ud over, at der ikke er noget publikum, heller ikke et lille et, er der heller ingen musikere – de er heller ikke krediteret på rulleteksterne. Der er ”kun” Kylie og så, når vi kommer lidt ind i showet, nogle dansere og korsangere – og flot koreografi. Til gengæld er der masser af gennemført disko-lys, også i det gulv, Kylie står på, og man føler sig virkelig hensat til det legendariske New York-diskotek Studio 54, som nævnes i en af de nye sange, ”Dance Floor Darling”.

Kylie entrerer podiet i midten i en lang, sort kappe, som hun dog hurtigt smider og afslører en buksedragt i guldlamé indenunder, og så går det ellers derudad på dansegulvet i høje hæle. Kylies karakteristiske, let nasale vokal er ganske solid, men nu kan der jo også være redigeret i den efterfølgende – hvad man ikke ved, har man ikke ondt af. Sangene går direkte over i hinanden uden kommentarer til seerne før til allersidst, og tempoet går fra midt-tempo til up-tempo, mens vi ikke får nogen deciderede ballader denne aften.

Sættet består ikke overraskende primært af sange fra det nye album, men vi får dog også ældre numre som ”In Your Eyes”, ”Slow” og ”Love at First Sight”, der i forvejen hører til de mere dansable af Kylies sange, men mærkeligt nok ikke hendes største hit ”Can’t Get You Out of My Head”, der ellers også er en disko-banger. Og heller ingen fra ”I Should Be So Lucky”-tiden i slut-80’erne, hvor hun arbejdede sammen med datidens store hitmagere, Stock, Aitken & Waterman.

Der er undervejs masser af funky rytmeguitar a la Chics Nile Rodgers, selvom man som nævnt intetsteds ser nogen musikere, og ”Slow” er omarrangeret med en fed basgang og et mere skrabet lydbillede. Flere sange, blandt andet den nye ”Say Something”, løftes yderligere af stærkt korarbejde, der næsten giver gospelfornemmelse. Det nye nummer ”Magic” både åbner og lukker showet, og selvom det ikke ligefrem har været 50 minutter med ren magi, så er det rart at se, at Kylie Minogue stadig holder et pænt højt niveau her 32 (!) år efter, at hun brød igennem med ”I Should Be So Lucky”. Jeg glæder til mig, når vi kan se hende til en rigtig koncert – gerne med musikere på scenen.

 

Sætliste:

Magic (kort)

Come Into My World

I Love It

In Your Eyes

Light Years

Supernova

Dance Floor Darling

All the Lovers

Say Something

Real Groove

Slow

Monday Blues

Where Does the DJ Go?

Love at First Sight

Last Chance

Magic

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA