x
Meghan Trainor: A Very Trainor Christmas

Meghan Trainor
A Very Trainor Christmas

En timelang, hornfyldt julepsykose

GAFFA

Album / Sony
Udgivelse D. 30.10.2020
Anmeldt af
Johanne Nedergaard

Jeg hører til den slags mennesker, som synes, at julealbum hovedsageligt er noget opreklameret fis og tager alt det vigtige og essentielle fra det, julen egentlig handler om. Den forestilling bekræfter Meghan Trainors album A Trainor Christmas til fulde. Ja faktisk, så tror jeg, at hun har lykkedes med at gøre mig endnu mindre begejstret for julealbum, end jeg var i forvejen. 

For Trainor lykkes desværre ikke på nogen måde at nytænke eller tolke julen. Diskoteket består både af selvskrevne julesange og covers, hvor hun i begge kategorier fejler. Om så det er på den yderst mystiske "I Believe In Santa" med trap-elementer, horn-samples og hårdtslående, fattig sangtekst: "Yeah, he got the bag on his back / What he 'bout to do? / Drink that cocoa up and fly across the world just for you" eller på "Last Christmas"-coveret, som har cirka samme overkælne og cringe udtryk som den version, Cascada udgav i 2007. 

Meghan Trainor har da også inviteret både familie, venner og kolleger ind til jule-herlighederne. Skuespilleren Seth MacFarlane lægger et besøg med alt, alt, ALT for meget vibrato på "White Christmas",  kusinerne og fætteren Jayden, Jenna, & Marcus Toney agerer børnekor på en sugarcoated udgave af "Rudolph The Red-Nosed Reindeer" og faren Gary Trainor spiller klaver på "Have Yourself A Mery Little Christmas". Ja, Earth, Wind & Fire kommer endda forbi til julehygge på nummeret "Holidays", som på trods af et bravt forsøg med både talkbox og live-blæsere (modsat de elektroniske samples fra tidligere) stadig bliver for letkøbt med Trainors for pæne og kedelige vokalføring. 

Det absolutte lavpunkt må dog være den reggaeton-inspirerede "Naughty List", som med calypso-beats og lalleglade guitaranslag hverken kan vendes til at handle om jul eller noget som helst andet for den sags skyld. Teksten "Why you put me on the naughty list? (Uh-huh) / Maybe I was too good for ya (Uh-huh)" gør det heller ikke bedre.

Efter de 18 skæringer, der har bredt sig ud på 54 minutters rent julehelvede, må jeg desværre erkende, at jeg simpelthen ikke kan finde meget godt at sige om Meghan Trainors overgjorte, kor-sovsede og kommercielle bud på en juledebut. Skal jeg finde noget positivt at sige, er intronummeret "My Kind of Present" lidt catchy med sit kvindelige barbershop-kor, og så er det godt tænkt at bruge guitarriff i stedet for juleklokker på broen mellem omkvæd og vers på "My Only Wish".

De små, pletvise lyspunkter er desværre ikke nok, så denne gang får Trainor ikke mere end én sølle julestjerne.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA