x
Pandemihygge med pondus

Jacob Bellens, Atlas, Aarhus

Pandemihygge med pondus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Hvis man googler ordet ”pandemihygge”, kommer der ikke noget frem, men det er det ord, Jacob Bellens bruger til at beskrive aftenens koncert. Og det er egentlig en meget passende beskrivelse både af koncerten, der foregår i corona-dikteret siddende god ro og orden, med visheden om, at vaccinen nærmer sig derude, og det værste forhåbentlig snart er overstået, og af Bellens’ sproglige og musikalske kreativitet generelt. Han kan sætte ord og toner sammen på en måde, der både er original og virker som det naturligste af verden, uden at komplicere tingene unødigt.

Det har han gjort på først tre plader med nu hedengangne Murder, delvist sideløbende på fire album med ligeledes opløste I Got You On Tape og herefter på indtil videre fem soloalbum. Altså i alt 12 album fra og med debuten i 2005 plus det løse. Ganske imponerende, ikke mindst det høje bundniveau taget i betragtning. Og selvom det seneste album kun er otte måneder gammelt, er han allerede i fuld gang med at skrive nye sange – heraf en, der viser ham fra en helt ny side.

Okay, der har nok også været god tid under pandemien, hvor Bellens har oplevet at få sin turné udskudt hele to gange, men nu er han her så. Noget atypisk sidder han ikke bag et klaver eller et andet tangentinstrument, som han har gjort de tidligere gange, jeg har oplevet ham. Han står oprejst og ”nøjes” med at synge. Det gør han så til gengæld godt, med sin karakteristiske dybe, lidt rå og fyldige stemme, og han har medbragt fire velspillende musikere: Tobias Fuglsang på guitar, Malthe Rostrup på keyboards (herunder Moog) og kor, Nikolaj Montin på trommer og kor og Nicholas Kincaid på bas og kor.

Åbningsnummeret er ”Bread and Butter”, et af sættets mange sange fra Bellens’ seneste album, My Heart is Hungry and the Days Go By So Quickly. Koncerten lever op til albumtitlen, for Bellens virker sulten og ikke tilbageskuende, og hovedparten af hans optræden består af sange udgivet i de senere år, med kun to numre udgivet før 2016 trods det store bagkatalog. I bandet er det især Tobias Fuglsang, der gør sig bemærket, med forholdsvis simpelt, men utroligt stemningsfuldt, melodisk guitarspil med effektiv brug af rumklang, wah-wah-pedal og andre effekter.

Bellens har, nok fordi han har medbragt band, fokus på de mere energiske af sine sange. Flere numre er smågroovy, eksempelvis ”Sun is Gone” og ”I Want You”, og kærlighedssangen ”Polyester Skin” med catchy Moog-tema er et regulært uptempo-nummer. Vi skal helt hen i midten af koncerten for at finde en rigtig ballade, den smukke, trommeløse ”Electric Tension” præget af akustisk guitar. Kort forinden har vi fået det første af flere nye sange, ”Not As Manic As I Used To Be”, der er yderst iørefaldende og kunne lyde som et kommende hit. Stort set alle sange får en lille  introduktion med på vejen, og de er ikke så akavede, som Bellens vist selv synes.

Senere synger Bellens et andet nyt nummer, ”Bunkertanker”, som har dansk tekst, hvilket mig bekendt er første gang nogensinde i Bellens-sammenhæng. Bellens advarer om, at han måske ikke kan huske hele teksten, men det kan han, og den er lige så velskrevet og poetisk (alene titlen!) som hans engelsksprogede sange, så hvis han vil give sig selv en udfordring, skal han skrive nogle flere sange på dansk. Koncertens tredje nye nummer, ”I Can’t Live My Live Like This”, er dog, som titlen antyder, også på engelsk og hører også til i den mere ørehængende ende.

Mod slutningen af sættet får vi det gamle I Got You On Tape-radiohit ”Somersault”, og kort efter siger Bellens tak for i aften med en uptempo-sang, den ganske iørefaldende ”Trail of Intuition” – ”nu slutter jeg med et light track, det plejer jeg ikke”. Det bliver dog til et enkelt ekstranummer, I Got You On Tapes ”Church of the Real” fra deres sidste album af samme titel.

En fornøjelig aften, hvor kvaliteten er høj hele vejen, uden at vi når helt op på det gåsehuds-fremkaldende niveau. Bellens er her 12 album inde i karrieren stadig bundsolid og fortsat værd at følge. Men kom nu med et dansksproget album, Jacob. Du kan godt!

Opvarmning: Uden Ord ****

Inden Jacob Bellens gik på scenen, fik vi 35 minutters opvarmning fra den unge københavnske trio Uden Ord, som live er udvidet til en kvintet. Gruppen spiller dansksproget musik, der trækker på både singer-songwriter, indierock og jazz og gør sig bemærket ved at have hele to forsangere, Gustav Hedemann og Thomas Mulcahy, der desuden spiller henholdsvis guitar og keyboard. Begge har fine, lyse stemmer, Thomas Mulcahy til tider kørt gennem AutoTune i moderate mængder, og i nogle sange er den ene vokalist i front, i andre den anden, og så er der også et par duetter. Desuden er Isak Schiødt på skiftevis klarinet, tenorsaxofon og tværfløjte en central del af lydbilledet, hvor Milo Duckert Aurvig lægger bunden på bassen.

Sangene er generelt forholdsvis langsomme og ganske melodiske, ikke mindst singlen ”ISO i dag”, men undervejs kommer der støjende, nærmest freejazzede udbrud, hvor William Spangaard Nielsen pisker løs med køller på trommerne, og Isak Schiødt går amok på et blæserinstrument. Det er alt sammen ganske interessant, og det samme er de poetiske, dansksprogede tekster. Uden Ord er bestemt værd at holde øje med.

 

Jacob Bellens-sætliste:

Bread and Butter

Sun is Gone

Love is Robotic

I Want You

Summer Sadness

Polyester Skin

Not As Manic As I Used to Be (ny)

Till the Walls Come Down Around Us

Electric Tension

Bunkertanker (ny)

Back to You

I Can’t Live My Life Like This (ny)

Somersault (I Got You On Tape)

Untouchable

Trail of Intuition

Ekstra:

Church of the Real (I Got You On Tape)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA