x
Scenemagikere får tiden til at forsvinde

CODY, Dexter, Odense

Scenemagikere får tiden til at forsvinde

Anmeldt af Adam Bouttai | GAFFA

De fyrretyve stolepladser er alle udfyldt på Musikhuset Dexter i Odense. CODY åbner på den eneste rigtige måde, nemlig med "Brick Wall". Åbningsnummeret fra januarudgivelsen Win Some er et nummer, der øjeblikkeligt griber sin lytter, om så end mediet hedder vinyl, stream eller koncert. Organisk og naturligt træder instrumenteringen fra det seks personer store band ind og bygger op med flerstemmigt kor og udfordrende brug af instrumentarsenalet.

En solid start opfølges af "All That Matters", der påbegyndes på en sart toneopbrydning på stålstrengenes akkorder. Tracket følger i slipstrømmen på albummets track-opbygning, der starter fra nul og lader de musikalske elementer indtræde harmonisk på hinanden følgende. Men enhver harmoni skal også have sin skæve, distortede atonalitet for at eksistere på samme vis som, at eufori kræver depression, hvid kræver sort, og kakofoni kræver stilhed. Et element som distortion på David Fjelstrups guitar får skønheden op at ringe, hvor instrument-effekten er den make-up, der får udtrykket til at stå helt skarpt.

En gammel traver før følelsesmæssig højderyg

Der annonceres fra frontmanden Kaspar Kaae, at nu følger en "gammel traver'" på "Much More Done". Tracket begynder lige på og hårdt i et up beat tempo og stikker dermed ud, uden at det skal forstås negativt. “Last Night I Danced With a Stranger" er en sætning, ingen kan sige uden offentlig udskamning, men i aften rammer den de bette antal kvadratmeter, bandet har at gøre med på fornemste maner.

Symptomatisk for koncerten bliver lydbilledet blot smukkere i sin opadstigning af de musikalske højderygge. Kaae kan for første og eneste gang lade skulderremmen falde fra guitaren og fokusere på vokalstykket, hvor der graves dybt i registeret på "Love Isn't Everything". Sjælfuld vokal og rørende cello-spil skaber et følelsesmæssigt højdepunkt i melankoliens tegn igennem sangens blot to-minutters spilletid.

Bagkataloget trækkes et årti tilbage. Der falder flot pizzicato fingerspil tilsat loop fra violinst Frederik Thybo flankeret af pirrende whiskers på trommematerielet i fremførelsen af "Under the Pillow". Nummeret sætter tyk streg under bandets bevidsthed om den dynamiske rækkeviddes kraft, hvor også humøret kan skifte på må og få – ligesom den menneskelige af slagsen. Musikken fremstår dermed som et fint spejlbillede på sjælekvaler og de momenter af lykke som melankoli, vrede og håbløshed alligevel kan bibringe på "Even in Dreams". Cellist Line Feldings korarbejde skal særligt honoreres for med dybde at komplementere Kaaes fraseringer.

De forsvundne 90 minutter i instrumenternes selskab

Rygraden i sætlisten er Win Some. Med halvanden times spilletid på Dexter er der dog medtaget rigeligt af diskografiens ældre skæringer. "I'll Ride with You" formår gennem samspillet med violinens symfoniske kvaliteter og Fjelstrups delay-rige guitarspil at danne et drømmende lydtableau.

"Tiden går så hurtigt, når man spiller musik," lyder det fra Felding. Cellostrengene slås stemningsopbyggende an med buen col legno på "HBTO". Kaaes vokal viser her, at den har det ganske fint oppe i falsetten. Der gives et lille sejrskram mellem Felding og Kaae inden applausbølgen. Der er simpelthen så mange følelser på spil, og det brænder igennem lydmuren på kraftfuld vis.

"When The Boys Stop Running and the Girls Aren't Here" byder på aftenens første øjeblik, hvor Fjelstrups guitarsolo river sig løs i lydbilledet. "Lighter Than You" annoncerer foreløbigt tæppefald. Jeg erfarer på dette tidspunkt, at armbåndsuret trænger til en omgang servicering, for det kan simpelthen ikke passe, at der er forsvundet halvanden time af livet. Det er vist kun forelskelser og andre semi-lovlige centralnervesystem-påvirkende fænomener, der kan få tiden til at flyve hurtigere end CODY.

Bleeding Ears Crescendo

Ekstranumrene dykker dybt tilbage til rødderne på 2012 tracket "Go Home" fra Fractures. For første gang denne aften får Asger Bjørks four-on-the-floor stortromme rum til at bære lydbilledet, og i øvrigt i langt højere grad end originalforlægget. Vokalen får ligeledes også et ekstra skud rumklang efter i 85-minutter at have stået naturlig og bar. Det otte år gamle nummer er hermed opløftet til dette årti. Der afsluttes med sættets nestor, "Comfort and Rage" fra genudgivelsen af debutalbummet Songs: (Extended Version). Sangen begynder med et smittende grineflip fra Kaae under xylofonintroen, der dog tøjles efter de introducerende bemærkninger.

Fjelstrup får et vers på vokalen med en sikker præstation. Duellerende strengeinstrumenter leder mod koncertens endeligt. Det ender som en harmonisk kakofoni, og vi er altså ikke langt fra Sigur Rós-fænomenet "bleeding ears". Tight basspil fra Rasmus Todbjerg indkapsler crescendoet, så det frames skarpt og ikke bare bliver mudder. Vreden kan brutalt udløses i ét katarsisk øjeblik. Det er fremadskuende musikalitet og introverte sjæleudkrængninger leveret med stor autoritet og synergi. DNA'en af musikkens magi er blevet rekreeret denne aften, med store mængder analog kærlighed og synergi-samspil mellem bandmedlemmerne.

Fugl Fønix ankommer med stjernedrys

Det er reelt svært at sige, om CODY har formået at komme ud over scenekanten. Sekstetten har trods alt opslugt gulvbrædderne og brændt halvanden times evighed af på, hvad der er opleves som en powernap i tonernes dimensioner. Der er ingen grund til at danse rundt om den varme grød. Genfornyelse, genforening og det lidt fortærskede ord genfødsel dækker alle over CODY. Win Some har fået et ikke-ubetydeligt antal Fugl Fønix-lignende associationer kastet efter sig og mere eller mindre gjort rent bord hvad angår stjernedrys – med god grund.

Trods kompliceret materiale er der ikke de store krav til bandets lyttere ud over, at de blot åbner hjertet op på fuld skrue og sætter armbåndsuret ud af drift. Med et bagkatalog, der aldrig er begyndt at gå, men har ramt jorden løbende, så har denne koncert været som en intim musikalsk beruselse, der både vil, kan og gør alt det rigtige.

 

Sætliste:

"Brick Wall"

"All That Matters"

"Much More Done"

“Last Night I Danced with a Stranger"

"Love Isn't Everything".

"Under the Pillow"

"Even in Dreams"

"I'll Ride with You"

"HBTO"

"I've Got Nothing to Hide"

"When the Boys Stop Running and The Girls Aren't Here"

"Lighter Than You"

Encore:

"Go Home"

"Comfort and Rage"

 

CODY live:

Kaspar Kaae - Guitar og vokal

Line Felding, - Cello, kor, keys, mandolin

David Fjelstrup - Guitar og kor

Frederik Thybo - Violin, perkussion og mandolin

Asger Bjørk - Trommer og xylofon

Rasmus Todbjerg Larsen - Bas, keys, kor

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA