x
Himmelstormere med blikket rettet mod bakspejlet

The Sandmen, Posten, Odense

Himmelstormere med blikket rettet mod bakspejlet

Anmeldt af Adam Bouttai | GAFFA

The Sandmen er en rock-institution, der spænder over fem årtier med trommeslager Michael Illo Rasmussen og forsanger Allan Vegenfeldt som ur-medlemmer. Lydbilledet er gået fra engelsk til dansk gennem bandets on-off status siden 1985, senest med det fremragende album Himmelstormer fra 2019.

Badet i fordampet glycerinvæske og rødt scenelys direkte fra Hades' farvekartotek er Postens cafeborde fuldt besatte af fredagens rockparate odenseanske publikum. Lidt over otte bydes der godaften fra Allan Vegenfeldt flankeret af de fire bandkolleger. Feedback-rungen toner smukt og foregriber en rockfest i omkringliggende radius.

Kompasset peger flere retninger

"Den bedste dag" fra 2014-albummet af samme navn åbner solidt med firsersjæl og ungdommelig energi. "I dag er den bedste dag. Du skal prøve noget. Du skal prøve noget." Hvis dette ikke er direkte til coming-of-age playlisten, så ved jeg ikke, hvad der kan kvalificere sig.

Power-akkorderne slås an. Trods åbneren er det ikke de danske tracks, der dominerer med de følgende "Big Texan" og "Discordia". Skiftet fra dansk pop til tung rock i de engelske gloser opleves abrupt, da et åbningsnummer ud over at have wow-effekt også typisk definerer, hvor koncerten vil føre hen. Der falder dermed en tidlig gestus til kernefans med udforskning af den pentatoniske skala og distortion-pedalen trykket i bund. Dog lider vokalen som følge af dette af en stor omgang mudder.

Åbningssekvensen bærer præg af, at der skal overkompenseres for det mere populærmusikalske udtryk, der også får sit indtog. Titelnummeret fra Himmelstormer rammer tekstuelt den rebelske firser-melankoli med solid fremførelse. Ordene "Listen to this music from hell" antænder "Guns and Guitars", med energisk garagerock. Skiftet mellem dansk og engelsk opleves denne gang stærkere, med denne høj-oktan energiindsprøjtning. Der udføres et par fantom-bokse-jabs på scenen fra Vegenfelt. Det er knockout tid, og det lykkes med knofedt og velspil.

Mænd af få ord

Illo slår taktslagene an. Der levnes ikke plads til anekdoter, introduktioner eller publikumsinteraktion. Med en nitten numre lang sætliste og halvanden time til sidste udskænkning er der som vanligt ikke tid til udenomssnak. "Godaften Odense", "Skål", "Lorte-stativ" "Lys og kærlighed" og "tak for i aften". Det er, hvad der er blevet sagt fra scenen i løbet af 92 minutters rockshow. Ud over at være et fint haikudigt, så manifesterer det, at en koncert med The Sandmen kun handler om musik. I en tid, hvor mindre scener og forsamlingsforbud har mindsket distancen mellem artist og publikum, så er det en detalje, jeg bider mærke i. Dette er dog ikke et kritikpunkt. Det er bandets stil. Respekt for det.

"Metaldrømme" sikrer med flot tekster og popsikker skæringskvalitet en solid publikumsreaktion. Anført af Vegenfeldt ledes der ud i fællesklap på "Lys og kærlighed." Trods at publikumssalven kun holder ved sporadisk, så er Vegenfeldts klap i løbet af hele sangens spillelængde et reelt perkussion-instrument.

Beverding-balladen "Kærligheden flyder" dikterer downtempo og mundharmonika til at bære dansevisen.

"På gaden" cementerer, at The Sandmen "er tilbage igen". Guitarist Stefan Moulvad giver Straten en pause til fordel for varmen fra en hollowbody på "Fuldmåne" og beriger den københavnske hjemstavns-visetradition et ordentlig skud bagsidemedalje-ægthed. Selvom tempoet falder, så holdes interessen intakt med denne store fremførelse. Et fint intermezzo med hihat og et guitarlick fører næsten definitivt tilbage til det engelske og tilbage i tiden på "Slave Song".

Fuld valuta til fans med hitparade

"How Come" smitter energisk allerede fra hooket blandt cafébordene, hvor fyrfadslysene får lidt menneskeskabt sydøstenvind. De er dog ved at pustes ud under den heftige applaus, der følger. Generøsiteten i bagkatalogets hits er slet ikke slut, da klokken siger “5 Minutes Past Loneliness". Fremførelsen trækker store veksler på publikums sing-along tilbageholdenhed, der dog ikke kan tøjles. Det er et stort rocknummer, der på mange måder også statuerer, at enden er ved at være nær med versefødderne "Life just goes on and on".

Ekstranumrene indledes af "Det gyldne øje". Det seks år gamle nummer får ekstra spilletid i forhold til originalen, med et instrumentalstykke, der får rocket det næstsidste tråd ud af fredagen. "Devilsway" afslutter og kan lade dem, der ønsker det, gå corona-restriktions-venlig bonanza i djævlens ærinde. En træfsikker guitarsolo fra Moulvad lukker og slukker en flot rock-fornøjelse af en koncert.

Sol, vind og H.C. Andersen

The Sandmen har delt sol og vind lige. Hvorvidt man som publikum har oplevet flowet i sætlisten som tilfredsstillende er det springende punkt i den endelige vurdering. På den ene side har Vegenfeldt og Illo Rasmussen skabt nogle solide rockhymner, der kan få efterløns-parate kontor-nussere til at trække op i skjorteærmet og få noget blæk. Samtidigt så har The Sandmen i sin holdopstilling siden 2014 skabt dansksprogede perler, som gør bandet højaktuelle i den 80'er-lydbølge, der hersker. Man kan i den forbindelse diskutere om det højrelevante i for høj grad viger pladsen for rock-stikpiller, der mere bonner ud på nostalgiskalaen? Det er i sidste ende en præferencesag.

Jeg havde på forhånd nedlagt veto mod at bruge visse sproglige udtryk og den fortærskede H.C. Andersen-reference, men det er svært at dy sig: The Sandmen kan mange historier – de bedste af dem på dansk, men med en udsolgt sal af nette fans ved bordene og på deres skamler bundet af restriktioner, så er det for at citere sidemanden "bare ikke det samme".

På papiret ser sætliste-konstruktionen fornuftig ud. Solid åbningssekvens, en middelstor luns af Himmelstormer, det engelske bagkatalog og så de store publikumsfavoritter. I praksis står jeg tilbage med følelsen af, at balancen er tippet til fordel for det engelsksprogede. Det himmelstormende er efter min vurdering endt som en adskilt enhed fremfor koncertformatets egentlige omdrejningspunkt. Det ændrer dog ikke ved, at bandet har antændt Postens indre rockdjævle denne hellige december.

 

Sætliste:

"Den bedste dag"

"Big Texan"

"Discordia"

"Himmelstormer"

"Guns and Guitars

"Metaldrømme"

"Lys og kærlighed"

"Rundt om solen"

"Kærligheden flyder

"Fra over skyerne"

"På gaden"

"Fuldmåne"

"Slave Song"

"Get Up Get Out"

"House in the Country"

“How Come"

“5 Minutes Past Loneliness”

Encore:

"Det gyldne øje"

"Devilsway"

 

 

The Sandmen live:

Allan Vegenfeldt - Vokal, keys og perkussion

Michael Illo Rasmussen - trommer og kor

Stefan Moulvad - guitar og kor

Jens Hein - bas og kor

Jarno Varsted - guitar, mundharmonika og kor

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA