x
Casper Clausen: Better Way

Casper Clausen
Better Way

Et radikalt anderledes eksperiment fra Efterklang-sangeren

GAFFA

Album / City Slang
Udgivelse D. 09.01.2020
Anmeldt af
Simone Nowack

Casper Clausens nye soloalbum, Better Way, er hans første af slagsen. Han er bedst kendt som forsanger i Efterklang, for en periode i Liima, og nu har han så taget springet til at udforske musikken alene. Og lad os starte med at slå fast, at udforskning tydeligvis er mantraet for Better Way. Helt overordnet kan man sige, at det nærmest virker som om, at pladen er ét stort eksperiment.

Åbningen ”Used to Think” er et næsten ni minutter langt nummer, der allerede fra start bryder med de klassiske maks 3,5 minutter. Nummeret virker som en lang leg med lyde, genrer og tempoer, men starter ud i en meget sporadisk og fragmenteret lydside, der giver mig associationer til titelmelodien i Pokémon GO, og hvor trommerne er meget spontane. Der er gode elementer undervejs, men jeg synes, nummeret står stærkest i sidste halvdel; første halvdel forekommer lidt for useriøs på lydsiden.

Albummet indeholder otte numre, der alle besidder en uhæmmet og nysgerrig frihed. Elementer af krautrock, avant-pop og progressiv rock bliver berørt, samtidig med at der kan anes undertoner af en slags elektronisk r&b og også et meget stort cyber-univers. Forvirret? Forpustet? Også jeg. Der er mange genrer, hybridgenrer og genreclash at forholde sig til, og det kræver meget af lytteren at være til stede i sangene.

“Feel it Coming” er min helt klare favorit. Sangen er mere dybfølt, alvorlig, dyster, uendelig. Man har lyst til at svæve med ind i det univers, Casper Clausen skaber her, hvor vi til sidst når klimaks med et par insisterende trommer. Nummeret er mere genkendeligt og klassisk bygget op, og selvom Casper Clausen skal have evig cadeau for at bryde med normerne, så må jeg alligevel nå frem til den erkendelse, at det altså er den klassiske opbygning, der fungerer bedst for ham. Nummeret fremstår mere harmonisk, og det kan godt mangle på de andre sange, pladen indeholder.

På “8 Bit Human” bliver den fragmenterede konstellation endnu tydeligere. Lyden er eksperimenterende, om det er på percussion, synth, andre instrumenter eller noget, der lyder som en ringeklokke. Der forekommer igen en insisteren på en cyberagtig vibe, der skyder os direkte ind i et computerspil fra 90’erne. Og lige på det her nummer tager det overhånd, hvorimod der på de andre numre på trods af et rodet udtryk samtidig har været en rød tråd til at binde det sammen.

Pladen er generelt meget opdelt, og sangene er meget individuelle. Det er næsten svært at tro, at de hører hjemme på samme album, men der er alligevel nogle lyde og melodier, som smelter dem sammen og skaber sammenhæng. Mange af sangene trækker desværre i langdrag, og enten er de lange, fragmenterede og rodede, og ellers er de lange og meget ensformige og en smule kedelige at lytte til. Samtidig er der også en overordnet tendens til, at mange af numrene lyder lidt tilfældigt sammensat.

Det er svært at se for sig, at numrene skulle kunne fungere som hits. På den anden side er det måske netop det, der her er hele pointen, og som jeg egentlig godt kan lide. For hvor er det fedt, at vi har en kunstner, der tør springe ud i en stor leg, et stort eksperiment og afprøve sine egne musikalske grænser. Skide lidt på den perfekte opskrift på et hit og lave musik fra bunden, der er lagt tanker, udtryk og masser af nysgerrighed i. Det er et enormt frisk pust i en verden, hvor det aldrig har været nemmere at lave det perfekte hit. Så tak for det, Casper Clausen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA