x
Tomas Høffding: Ild, Drømme, Frihed & Fred

Tomas Høffding
Ild, Drømme, Frihed & Fred

WhoMadeWho-sanger handler lokalt, indtil verden åbner igen

GAFFA

Album / Club Amour
Udgivelse D. 15.01.2021
Anmeldt af
Esben Suurballe Christensen

Da verden lukkede ned, og alt gik i stå, ikke mindst den internationale koncert- og festivalscene, betød det naturligvis, at kalenderen desværre stod tom. Især for dem, der primært lever af det omrejsende verdensomspændende musikalske cirkus. Som den danske fest-eksportsucces WhoMadeWho.

Den tomme kalender efterlod tid til refleksion. For mange. Også WhoMadeWho-forsanger Tomas Høffding. For nu hvor outlooket i mange år har været internationalt, blev det tvunget til at være lokalt. For selvom Tomas har arbejdet på soloalbummet i mere end tre år, så betød Covid-19, at foruden de økonomiske store konsekvenser ved ikke at være på den internationale landevej, så var der tid til at færdiggøre det. Og det rammer lige ned i tidsånden.

For imens dagjobbet har fokus på festen, på at sanserne bliver stimuleret så hidsigt som muligt, at pulsen kommer derop, hvor den efterlader dig med åndenød, så er solodebuten en helt anden afdæmpet affære.

Med Lydmor som et beroligende backingkor er det et stille, elektroatmosfærisk univers, som Tomas Høffding fører os ind i. En perfekt partner til gåturene i skovens dybe stille ro, ved stranden eller dér, hvor du ellers får din lokale iltoptankning. Med behørig afstand til alt og alle, der kommer din vej, naturligvis.  

Den er noget nær perfekt produceret. Instrumenterne, både de elektroniske og de analoge får luft til at ånde. Vokalen er ikke fremtrædende, men blot endnu et virkemiddel. Og det fungerer. Det er mindfullness i albumformat. Albummet lever i den grad op til titlen Ild, drømme, frihed & fred. Som hørt på ”Intet holdt tilbage”, der i en anden ambition, med andre store armbevægelser, ville være på kanten af en Rasmus Seebach-sang. Men ikke her. Her forener den det nære og det lokale uden at vil være folkelig for enhver pris.

Hør blot albumåbner ”Breve fra barndommens land”, som er en virkelig god indikator på, hvilket album vi har mellem hænderne. En god elektro-popsang. Med en god melodi. I et afstressende tempo. I en tid, hvor tempoet mod vores vilje er sat ned. Med plads til drømme. Med plads til frihed selv i en spændetrøje af restriktioner. Med plads til fred. I det nære.

Endnu bedre er det åbenlyse singlevalg. ”Darupvej 109”, der har et vedholdende, det vil alligevel være en tilsnigelse at kalde det et pulserende, beat, der sætter dagsordenen for en vokal og et kor, der danser tæt omkring hinanden i omkvædet. Det er et virkeligt lækkert nummer.

Og lækkert er vel det ord, man sidder tilbage med, når man skal opgøre selvangivelsen over Tomas Høffdings danske solodebut. Det er lækre melodier. Lækre vokaler. Lækkert produceret. Lækre beats. Det bliver lækkert at tage med sig, hvor end man går og må gå.  

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA