x
Guldimund: Dem, Vi Plejede At Være

Guldimund
Dem, Vi Plejede At Være

TÅRNhøjt ambitionsniveau indfries delvist

GAFFA

Album / Nordic Music Society
Udgivelse D. 12.02.2021
Anmeldt af
Esben Suurballe Christensen

Tidligere TÅRN-sangskriver og Blaue Blume-co-pilot går helhjertet efter kunst og mod

”Jeg skreg så højt ad dig i dag/at jeg ku' se at du blev bange for mig/Og dine bange øjne sagde/du troede faktisk, at jeg ville slå dig”.

Sådan indledes tidligere TÅRN-sangsmed Asger Nordtorp Pedersens nye album som Guldimund. Der lefles ikke for nogen. Eller noget. På albummets ni sange udleveres alt. Tekstmæssigt nøgent og alvorstungt beskrivende. Musikalsk højtragende, patosfyldt og til tider prætentiøst. Og som sådan er albumåbneren ”Ikk'endnu” en særdeles velvalgt indføring i Dem Vi Plejede At Være. For den rummer alt det nævnte.

Man efterlades dog tvivlende om, hvorvidt sammenligningen med den norske forfatter Karl Ove Knausgård i pressemeddelelsen ikke lige er en tand for meget. Men måske det er hele grundpræmissen med albummet i det hele taget. At det gerne må være for meget. At vi skal tvinges til at tage stilling. Godt som skidt. Det må ikke være ligegyldigt.

Og ligegyldig er P6-rotationssinglen ”Brænder stadig” afgjort ikke. En skandinavisk indiefolk-fætter til Sam Lees keltiske ditto. Helt uden overjordiske alfer og enhjørninger, men i stedet det jordnære parforhold, der trænger til akut førstehjælp. Hvor paramedicinerne er i gang med at sparke lejlighedsdøren ind. Hvor vi er (u)velkomne vindueskiggere til kampen mod hinanden. Kampen for at blive sammen. For enhver pris. Oven i dagligdagens banaliteter. Oven i det stormombruste følelsesmæssige hav, der hele tiden bruser. Også musikalsk. Puha.  

I titelnummeret leverer Asger Nordtorp Pedersen en vokalpræstation, der efterlader én i næsegrus beundring for, hvilket imponerende værktøj han har til rådighed. Sikke en rækkevide. At han er tidligere medlem af drengekoret synes åbenlyst. For vokalen igennem hele albummet er næsten (for) fuldkommen. Sammen med ”Små fingre”, der bringer en grundtone af lys ind i tosomhedskrisen med en overraskende saxofon-solo og små doser af elektronika, er det albummets bedste repræsentanter for følelseshavet.

For musikalsk er vi fantasifuldt over det hele. Der er ingen begrænsninger. Grundskitsen er den akustiske guitar, der bliver tilsat et arsenal af instrumentering. Analog såvel digital. En gang imellem har man lidt svært ved at finde en egentlig melodi. Fordi der er så meget i spil. Både musikalsk og tekstmæssigt. Så man efterlades drænet. Der fungerer ”En sang om engle” som et tiltrængt pusterum. En skandinavisk indieudgave af Frank Sinatras "In The Wee Small Hours". Det er så absolut godkendt.

For hvor vi er vidne til den 15. bølge af mainstream 80'er-recirkulation i alment radiobølgeland, har Guldimund helt anderledes højtragende ambitioner. Det er modigt. For både operationen lykkes, og patienten overlever. Til sidst og ikke helt ubesværet.

Se musikvideoen til titelsangen "Dem, vi plejede at være":

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA