x
Marwan: Rød

Marwan
Rød

Gangsta walk frem og two-step tilbage

GAFFA

Album / Universal
Udgivelse D. 12.02.2021
Anmeldt af
Jens Dræby

Marwan har altid levet højt på sine forbindelser til de andre gutter i F.I.P. og har altid undveget nye tendenser til fordel for et mere autentisk udtryk, der sammen med et særligt flow og en accent, som er lige dele Aarhus og Saudi-Arabien har ført til enestående bangers som "Korrupte politi" eller "Fuck min bank". Opfølgeren til 2017s Blå gør dog ikke meget for spille på Marwans styrkesider med undtagelse af altid spændende gæsteoptrædende. Der, hvor første kapitel i denne Kieslowski-gangstaserie brillerede med vedkommende tekster og elegante variationer, virker RØD mest af alt som Marwans popplade, der kommer 10 år for sent.

Albummet er hovedsagligt produceret af KÅ, og den let polerede elektroniske lyd gør ikke noget godt for Marwans hårdkogte stønnende flow. Man skulle tro, at den danske drill-lyd, der er under opsejling med Miklo og Branco, ville være en kærkommen mulighed for Marwan til at markere sit territorium, men sådan spiller klaveret ikke i Aarhus V. Dødsstødet på pladen kommer tidligt med "Klipklapper" og "TG Bando". Begge lader Marwan bringe unge stærke stemmer ind i mainstream kun med det resultat, at Shooter Gang og Baloosh fuldstændig kløjes i de stramme rammer. Maskeraden falder fuldstændigt på omkvæd, der afslører, hvor løst kopivarerne hænger sammen.

Ligesom med Blå er der plads til en fænomenal femme fatale. Katie Kellers blærede vers på "Mona Lisa" har en tydeligt opfølger i Goldie 6is' optræden på "H.A.D". Hendes rødglødende levering er den mest værdige udfordring af Tessas lettjente position som Danmarks rapdronning. Både Goldie og Tessa har nu gjort Nicki Minaj kunsten efter og brugt gæstevers til at lette fra de etablerede mænd, som fuglekongen lettede fra ørnens hoved. På "H.A.D" har KÅ også en mere percussiontung tilgang til beatet, og det er langt bedre til Marwans levering og giver Goldie muligheden for at flette sit flow uovertruffent.

På Rød er Marwan bedst, når han er alene. Både "Flagstang" og "Vores" har lidt samme glidende form, og forskellen skal primært findes i det bittersøde budskab på "Flagstang", der er stærkt iscenesat af den mildt opløftende produktion. Sangene står i stærk kontrast til de enormt undervældende optrædener fra store kanoner som Kidd, L.O.C. og Suspekt. "Alt med måde" lyder som et enfoldigt og hookfokuseret levn fra Kidds storhedstid i 2011 og "Biznez" ligeså, men bare langt mere provokerende, fordi versene viser stort potentiale inden L.O.C.'s mildest talt enerverende autotunede omkvæd, der rimer biz-biz-biz på fish-fish-fish og bitch-bitch-bitch. 

Åbneren med Suspekt og KÅ har noget over sig, og det skyldes helt sikkert det flot producerede omkvæd, hvor KÅ sjovt nok selv synger. Det lyder på ingen måde som et Marwan-track og egentlig en ret pudsig beslutning med et så tilbagelænet stykke pop-rap uden albummets hovedperson i nogen nævneværdig rolle. Hensigten med, at 2021 skal være året, hvor vi glemmer 2020 er tydelig, men med RØD er det nok ikke Marwans år i år.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA