x
Nikolaj Nørlund: Hverdag I Paradis

Nikolaj Nørlund
Hverdag I Paradis

Nørlund tilbage som solist i sikker udgivelse

GAFFA

Album / Auditorium
Udgivelse D. 19.02.2021
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Sanger og sangskriver Nikolaj Nørlund er en af de sjældne solister. Han er en ener på den danske musikscene, men var næppe blevet det store, hvis han havde holdt sig til sig selv. Nikolaj Nørlund er ikke kun aktiv som producer, men han indgår altid i samarbejde med musikere eller tekstforfattere om sine egne sange. Han kreative virke synes at næres gennem andre.

Hverdag I Paradis er hans første reelle soloalbum siden Det Naturlige fra 2014. Ikke fordi, at han har været på pause i mellemtiden, der har budt på to albums med symfoniorkestret Copenhagen Phil og senest det yderst vellykkede Housewarming med forfatteren Naja Marie Aidt. Det er da også en mere personlig Nikolaj Nørlund, som kigger frem på albummet, der er blevet til i samarbejde med tangentspilleren Adi Zukanovic, som han efterhånden har opbygget en musikalsk fortrolighed med. Helt alene vil han ikke stå.

Det er rummelige sange, som hælder til både den bløde og mere kantede side, hvor Nørlund dyrker sine prægnante og uendeligt imødekommende numre i den let drømmende afdeling. Men også slår hårdt i en række nærmest elektrorockede sange.

Titelsangen åbner med varme og organiske toner med fuglekvidder og Adi Zukanovic' løftende tangentspil i en sand klassisk Nikolaj Nørlund. Sprogbrugen er henførende, og man befinder sig trygt i hverdagens paradis. Der kommer straks lidt mere tempo i albummets vel nok bedste sang ”Gangsterøjne” i sin fabulerende poesi, der næsten gør sig som en metasang, hvor sangskriveren ikke helt har styr på selvopfattelsen i en tid, der på mange måde leger med vores virkelighedsopfattelse. Og på ”Rumskib” kysser melodien dig blidt i en smuk duet med Oh Land, og på den måde har Nikolaj Nørlund indyndet sig hos lytteren på albummets første tre sange.

Resten af Hverdag i Paradis byder dog på nogle flere omveje i et mere direkte og let elektrorocket udtryk, som i den forpustede ”Hun læser op”, hvor der sniger sig lidt af lyden fra Bowies Berlin-trilogi ind i lydbilledet, og som træder helt tydeligt frem i ”Sonia”, hvor vi retteligt kommer forbi Vestberlin i sangen.

De mere rockede sange står med en godt fæstnet struktur, men har en tendens til at blive noget forcerede i deres tungere form, og vi kommer derfor et stykke væk fra Nikolaj Nørlunds ellers drømmende univers. Til gengæld er de med til at give albummet et mere uregerligt præg, hvor man ikke kan vide sig sikker på næste skridt, men Nørlund er ikke den næste store dystopiske sanger, som han forsøger sig som i den konfrontatoriske ”Vi er de tilfældige”.

Hverdag i Paradis er en overordentlig sikker udgivelse fra Nikolaj Nørlund, der endda vover mere end et øje. Men han er alle dage bedst, når han lader sine sange flimre i disen, som i den kærlige ”Jeg tror jeg så dig” om at kæmpe med erindringens drømmeslør.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA