x
Little North: Finding Seagulls

Little North
Finding Seagulls

ANMELDELSE: Melankoli, nostalgi og ungdommelig åbenhed

GAFFA

Album / April Records
Udgivelse D. 19.02.2021
Anmeldt af
Ivan Rod

Little North udsender med Finding Seagulls sit tredje album på seks år. Vel at mærke endnu et album, der på én gang emmer af nordisk melankoli / nostalgi og af ungdommelig åbenhed over for verden.

De tre unge musikere – Benjamin Nørholm Jacobsen på klaver, Martin Brunbjerg Rasmussen på bas og Lasse Jacobsen på trommer – forstår således både at forvalte den nordiske arv, tradition og tone og at plirre nysgerrigt med øjne, hænder og hjerter. Og dét er en kvalitet ved trioens musik. Den taler ikke bare til hjernen, men også i den grad til hjertet. Begge dele. Og dermed fortsætter trioen dialogen med det publikum i Danmark, Sverige og Norge, som i nogle årtier har favnet og værdsat det særligt nordisk / melankolske tonesprog.

Enkelte skæringer på det nye album er ganske korte, mens andre er ganske lange, men min personlige holdning er den, at de lange gør sig bedst, fordi de tre ungersvende og deres gæst, cellisten Anna Rebekka Ross, i dem gør sig bedst, folder sig mest ud og skaber lyriske værker af størst styrke. Nummeret ”And Daughter” – albummets længste på godt syv minutter – er i min optik albummets smukkeste, fordi udøverne i dét giver sig tid, finder ro og med fred i sindet blotlægger komplicerede såvel som minimalistiske størrelser.

At de tre musikere både kan komponere og improvisere er åbenlyst, men det mest fascinerende er, at man ikke som lytter kan fornemme, hvornår man hører komposition eller improvisation. De to størrelser flyder helt organisk sammen på albummet, ganske givet fordi de tre er så fortrolige med hinandens kvaliteter og evner til at lytte og bidrage.

Den kant, der alligevel er i musikken, kommer af noget andet, tror jeg. Af en kunstnerisk nerve og et teknisk overskud. Og, tror jeg, af en fælles, ungdommelig åbenhed overfor verden / trang til at erobre verden – uden i øvrigt at kappe rødderne.

Musikken som helhed er smuk, dragende, magnetisk. Sfærisk, næsten filmisk. Tilgængelig. Men gør sig alligevel bedst, hvis man koncentreret lytter og lader sig suge ind.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA