x
Nick Cave & Warren Ellis: CARNAGE

Nick Cave & Warren Ellis
CARNAGE

Poesi fra en undtagelsestilstand

GAFFA

Album / Goliath Records
Udgivelse D. 25.02.2020
Anmeldt af
Espen Strunk

Allerede da jeg for 11 år siden talte med Nick Cave første gang, talte han om sit ønske om at bryde formatet op. Det er dén bestræbelse, som i disse år finder sin foreløbige kulmination på nogle plader, der har mere karakter af digtrecitation og lydlandskab end af regulær rockmusik.

Sådan var det på storværket Ghosteen fra 2019 – og sådan er det på Carnage, som trods kortere spilletid og mindre armbevægelser lægger sig i smuk, stilistisk forlængelse af forgængeren.

Dommedagstematikken – og de kristne motiver i det hele taget – er ingenlunde nyt stof hos Cave, men giver selvfølgelig konkret mening i forhold til albummets aktuelle kontekst: den store COVID-19-pandemi, som har tvunget en række lande i undtagelsestilstand og konfronteret en højt udviklet civilisation med sin egen forgængelighed. Med deres sproglige billeder og indimellem åndeløst smukke forløb rækker sangene her dog ud over deres umiddelbare situation: Carnage er ikke et corona-album, men vel snarere en sangcyklus om fortabelse og frelse.

På tekstsiden fremstår Cave mere litterær end nogensinde. Den lineære fortælling er for længst opløst til fordel for en stribe sitrende drømmebilleder, hvor fortællerstemmen både er nede i og oven over teksterne: ”My uncle's at the chopping block turning chickens into fountains / I’m a barefoot child watching in the rain / that stepped into this song / taking a bow and step right out again / I'm sitting on the balcony reading Flannery O'Connor with a pencil and a plan”, som det hedder i titelnummeret. 

I den smukke finale ”Balcony Man” møder vi atter sangskriveren på balkonen, messende: ”This much I know to be true / this morning is amazing and so are you / in the morning sun”. Som hos forbilledet Cohen findes transcendensen lige dér, i de små glimt af skønhed midt i en vanvittig verden. En virkelighed, hvor ”everything is ordinary / until it’s not”, som Cave siger et andet sted her. På en eller anden måde virker den latente, apokalyptiske atmosfære i Caves sangværk mere vedkommende end nogensinde før. Og Carnage føles som en særdeles velkommen hilsen fra en af populærkulturens vægtigste, poetiske stemmer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA