x
Kings of Leon: When You See Yourself

Kings of Leon
When You See Yourself

Mildt og melodisk comeback i mellemklassen

GAFFA

Album / RCA
Udgivelse D. 05.03.2021
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Det har været den længste albumpause i karrieren for familien Followill. Fem år er der gået, og hvis man ser tilbage på den metaltræthed, der virkede til at indfinde sig i takt med, at Kings of Leon rykkede fra rustikke rockrebeller til stadionfyldere, var det formodentlig tiltrængt. Ikke at bandet har rykket sig markant siden sidst.

Markus Dravs har som på Walls været producer på albummet, og hans fingeraftryk er bestemt til at få øje på. Hans klang er efterhånden ret genkendelig, og med ham har Kings of Leon fortsat bevægelsen hen i en mere MOR-retning. Præcis samme skridt som Dravs’ andre protegéer i Mumford and Sons (og Arcade Fire…) også har taget, hvor bandets markante styrker og mere særegne klange skubbes i baggrunden til fordel for en mere ren og ukantet lyd. 

Det gør til gengæld dette ottende album fra Kings of Leon til en utrolig smooth og behagelig lytteoplevelse. For eksempel lyder “Golden Restless Age” med sit indtog af keys næsten i retning af The Killers – på den gode, men også, for Kings of Leon, lidt overraskende facon. Også trommespillet på åbneren “When You See Yourself, Are You Far Away” får én til at spidse ører. 

“Stormy Weather” fungerer supergodt, hvor rytmesektionen i Jared og Nathan Followill lægger en dynamisk og swingende bund under et virkelig stærkt rocknummer. Det er i glimt som dette, at man fornemmer spilleglæden snige sig ind på de fire Followills. Også “The Bandit” er en tight og tempofyldt sag, som man snildt kunne forestille sig blive spillet lige i røven af “Sex on Fire”. Sammen med “Echoing”, der har albummets mest markante guitarspil, er det her, man finder de numre, som helt tydeligt venter på at komme ud og blive luftet live. 

Singleforløberen “100.000 People” er en mild og følsom popsang, der er næsten lidt Fleetwood Mac over, og det blide keyboard, der smyger sig under melodien, klæder Caleb Followills letgenkendelige, hæse vokal. Det kan dog også blive lidt for ferskt og pænt. Den lidt calypso-bløde “Supermarket” klæder ikke Kings of Leon, og deres forsøg på ren country, “Claire & Eddie”, lander også som en noget tam stiløvelse. 

Der er ikke meget vildskab over Kings of Leon anno 2021, men deres nye udspil cementerer på alle måder deres radioairplay og plads på øvre halvdel af de kommende års festivalplakater. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA