x
Ronnie Atkins: One Shot

Ronnie Atkins
One Shot

Soloskud fra østjysk hardrockveteran

GAFFA

Album / Frontier Records
Udgivelse D. 12.03.2021
Anmeldt af
Keld Rud

Pretty Maids-forsanger Ronnie Atkins udsender med One Shot for første gang et soloalbum, og afsættet er alt andet end lykkeligt. Atkins er blevet diagnosticeret med uhelbredelig lungekræft, hvilket har motiveret ham til at skrive og indspille de 11 sange, albummet består af.

Stilistisk er vi ikke milevidt fra Atkins’ hovedforetagende. Det er unægtelig tung, kontant guitarrock, men måske knap så hårdt slebet som Pretty Maids. Det læner sig oftere over i AOR-afdelingen, men ikke mere end at fans af Pretty Maids burde labbe One Shot i sig som iskold Cocio.

Albummet lægger overbevisende fra land med sangen ”Real”, idet Atkins' stemme som første element træder frem i lydbilledet, og så er det ellers af sted. Det er på én gang et retrospektivt kig på sangerens karriere og en erklæret livsfilosofi. ”What you see will always be what you get” lyder det blandt andet i omkvædet, som man ikke skal høre mange gange, før det er tatoveret i ens hjernemembran.  

Sange som ”Before the Rise of an Empire”, “Miles Away” og ”Picture Yourself” kan uden problemer matche åbningsnummerets træfsikre melodilinjer. Selvom Atkins i højere grad arbejder i henhold til genrekonventionerne end udfordrer dem, er der en god variation på albummet, hvor kedsomheden ikke når at indfinde sig på noget tidspunkt. ”Before the Rise of an Empire” er sammen med en sang som ”Scorpio” repræsentanter for et mere hårdt rockende og aggressivt udtryk, mens vi med ”Miles Away” og titelnummeret er på besøg i balladeland.

Store svulstige omkvæd er der masser af på One Shot. De er ikke alle lige effektive. Men selv albummets mindre sange holder et flot niveau.

Fuldstændig i overensstemmelse med titlen på Pretty Maids-albummet Everything Worth Doing is Worth Overdoing er One Shot et album, hvor der bliver klemt kor, keyboard og soloer ind, hvor de kan klemmes ind. Det er også min primære anke. Det kunne have været interessant at opleve Atkins' stærke røst i et lydlandskab, der ikke var nær så propfyldt med ting, der kalder på lytterens opmærksomhed. Og som tiderne foreskriver det, er albummet voldkomprimeret, så selv de mere afdæmpede passager fremstår enormt høje. Det ændrer dog ikke på, at Atkins med One Shot har lavet et rockalbum, hvor sangskrivningen er i højsædet.

      


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA