x
Justin Bieber: Justice

Justin Bieber
Justice

Nemme point, Bieber

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 19.03.2021
Anmeldt af
Johanne Nedergaard

Den canadiske verdensstjerne Justin Bieber er tilbage med sit sjette studiealbum Justice. Og retfærdighed i livet, kærligheden og musikken er nok det centrale tema på Biebers 16 skæringer med ikke mindre end ni (!) featuring artister.

Men jeg er splittet. Hvornår kæmper og kræver man aktivt for retfærdighed, og hvornår stemmer man bare i med woke, politiske strømninger, fordi man gerne vil være med på moden? Albummet åbnes af en tale fra Martin Luther King Jr., som del af nummeret ”2 Much”, der dernæst suppleres af klaveranslag, atmosfæriske samples og stilsikker vokalføring fra Bieber. Godt lyder det. Og det gør 80’er-inspirerede numre som ”Deserve You” og ”Die For You” virkelig også. Falsetvokalen fra Bieber vejes op af tung bas og trommer, mens der drysses fine keys hen over. Mere i den dur ville have været fedt – og vovet – af Justin Bieber at putte på pladen.

Men sådan blev det ikke. En del sange er triviel pop med stjernespækkede besøg. ”As I Am” er en irriterende lalleglad duet, der – på trods af et bravt forsøg fra Khalid – simpelthen ikke brænder igennem. ”Holy” kender I jo. Stærke klaver og bas-hooks, cute tamburin og god visit fra Chance the Rapper. Men også meget frelst og lidt trættende.

Vi har fattet det, Bieber. Du er et bedre sted nu end for fem år siden, og tillykke med det. Men er der noget værre end folk, der jamrer over livet, så er det folk, der skal fortælle, hvordan de er kommet ud af mørket og pludselig skal prædike om det til Gud og hver mand. Og det er de vibes, Bieber giver mig på sin Justice-plade. Meget.

”MLK” er endnu en Martin Luther King Jr.-passage, og det er et utroligt stærkt element at hive med. Men at lade en – yderst aktuel – brandtale af den kaliber blive efterfulgt af den tidligere nævnte ”Die for You” og dansefremkaldende, catchy ”Hold On” virker sgu lidt tonedøvt. Numrene fejler ingenting, men i den sammenhæng går den altså ikke. Sidste halvdel af pladen bliver lidt noget rod med numre ”Ghost” og ”Love You Different”, der henholdsvis lyder som et halvstressende dj-mashup og halvhjertet calypso-forsøg.

Når al kritikken så er givet, skal numre som ”Peaches”, ”Anyone” og ”Lonely” have cadeau. Her viser Bieber uden alt for mange dikkedarer, at han stadig kan rappe, synge med hjertevarme og fraseringer, der går lige ind i hjertekulen. Det suppleres med henholdsvis lækre synthflader, boblende samples og fine, fine keys.

Bieber har gjort det godt, for han – og hans management – ved godt, hvilke knapper, der skal trykkes på. Men rent substantielt kan man blive i tvivl om, hvorvidt Bieber leverer ægte løfter eller tom snak. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA