x
Verdens Sidste Ide: Jordiske Chancer

Verdens Sidste Ide
Jordiske Chancer

ANMELDELSE: Småsten i skoen på aarhusiansk ep-udspil

GAFFA

EP / Verdens Sidste Ide
Udgivelse D. 26.03.2021
Anmeldt af
Esben Suurballe Christensen

Verdens Sidste Idé fælder dom over den brændende platform, vi kalder verden. Desværre trykker skoen af og til. 

Da Verdens Sidste Idé sidste år albumdebuterede, efterlod de ikke megen tvivl om, at de gik i de aarhusianske fodspor, som Steffen Brandt og resten af TV-2 har afsat. Det var både en styrke, fordi vejen var stedkendt og farbar, og en hæmsko, da ruten var overbefolket og fyldt med træt ironi.

Nu har den brændende platform, vi kalder verdens tilstand med Rasmus Paludan, Donald Trump og resten af de mærkværdigheder, der ramt os det sidste årti, fået chefsangskriver og forsanger Asbjørn Hvelplund til at notere beskrivende ord og sætninger, der indkapsler det (vanvid), vi har været tilskuere til. Det er der kommet et lidt mere oprigtigt udtryk ud af på ep'ens fire sange. Til dels.

For det første er det rigtigt set at beholde brass-sektionens følsomme blåtonede underlægning, der giver den håbefulde melankoli den helt rette serv. Det fungerer virkelig godt på ”Det med småt (i min dagbog). Det er aarhusianernes helt store musikalske styrke. Samtidig står de finurlige ordspil og rim ikke her i vejen for tekstens egentlige sigte: at perspektivere verden gennem det kriseramte parforholds kameralinse.  

Desværre kan Verdens Sidste Idé ikke slå sig fri for, at Steffen Brandt smadrer døren ind igen. Som hørt på ”Manegen”. Der egentlig starter et helt andet sted med et afdæmpet og klædeligt indiefolk-udtryk, men får et mellemstykke, der er taget ud af TV-2s' samlede bagkatalog. Lidt irriterende, når nu sangen iførte sig et lidt mere originalt udtryk.

Det er den slags småsten i inspirationsskoen, som Asbjørn Hvelplund kan overveje at fjerne. Især fordi småstenene generer udtrykket på ”Cocio & Kodimagnyl” i sådan en grad, at man får blodvabler. Jeg har svært ved her at genkende, at inspirationskilderne skulle være PJ Harvey, Radiohead og Nick Cave, når der så tydeligt står TV-2 overalt på sangen. I tabloid-overskrifter.  

Nej, langt mere vellykket er ”Knuste ruder”. En delikat duet med Rigmor-sanger Sarah Wichmann, der kombinerer det sensitive med det rockede og viser, at Verdens Sidste Ide er allerbedst, når de fjerner småstenene i skoen og forfølger deres egen vej. Uanset hvor farbar den er.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA