x
Lei Moe: Lei Moe

Lei Moe
Lei Moe

ANMELDELSE: Korsangerinde som stilsikker lead vocal

GAFFA

Album / Crawfish Music
Udgivelse D. 09.04.2021
Anmeldt af
Ivan Rod

Det er 34 år siden, hun sidst udgav et album i eget navn. Men Lei Moe har ikke ligget på den lade side. I Gramex er hun f.eks. noteret for at have medvirket på hele 1.698 indspilninger, og så figurerer hendes mange liveoptrædener endda ikke på listen.

Lei Moe er kendt og værdsat som korsangerinde, og spørger man hende selv, er svaret, at hun elsker den position i et orkester. Men ud af det pressemateriale, der følger hendes eget, nye album ud i verden, kan man også forstå, at drømmen om at indspille og udgive sit eget igennem alle årene har været intakt.

At det nye album er blevet til noget skyldes dog mest af alt, at hun har mødt Morten Wittrock, og at han har forstået, hvad hun vil – i fald hun skulle få chancen for at lave sit eget. Wittrock har ansporet og åbnet døre, skrevet nyt materiale sammen med hende, og nu er det her så – Lei Moes tredje album i eget navn. Et album med musik, der lyrisk kredser om emner som kærlighed, livsglæde og familie; og som genremæssigt er som et miks af pop, bluesrock, soul og funk.

Med til at forløse materialet er, udover Morten Wittrock, en stor håndfuld af Lei Moes musikalske familie og vennekreds foruden tre særligt bemærkelsesværdige gæstesangere: Joey Moe (Lei Moes nevø), Troels Lyby og Allan Mortensen.

Nummeret, ”Mighty Good Thing”, hvorpå Joey Moe og hans lille søn medvirker, er som en hyldest til Lei Moes musikalske familie. Men selv om nummeret er stilsikkert, velment og egentlig også helstøbt, er det samtidig konventionelt. Når jeg hører det, kommer jeg f.eks. til at tænke på Hanne Boel og lyden af flere af hendes numre fra 1980’erne og 90’erne. Om Hanne Boel har været et bevidst forbillede, lydmæssigt, skal jeg ikke kunne sige, men æstetikken på Lei Moes album trækker vitterligt i hendes retning – tilbage til 1980’erne og 90’erne. I den forstand er der også noget retrospektivt i sangene og musikken.

Selv om Lei Moe, der så ofte har optrådt i forbindelse med Melodi Grand Prix, vitterligt har vokal pondus, giver det konventionelle, næsten nostalgiske element i hendes sange og musik det vanskeligt for mig at falde i svime. Bedste nummer er i min optik den stilfærdige blues-ballade, ”Tonight”.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA