x
Ganger går efter guldet

Ganger, Train, Aarhus

Ganger går efter guldet

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det eksperimenterende popband Ganger har sat et tungt aftryk på den danske musikscene de seneste to år. Bandet har fået massive anmelderroser for deres to første album, Mørk og Tro fra 2019 og 2020, de har vundet to Steppeulve i 2020 og er nomineret til yderligere fire i 2021 ved det corona-udskudte prisshow, der afholdes til juni. De vandt også P3 Talentet-prisen i efteråret og er et af de relativt få navne, der hitter på både P3 og P6 Beat. På én gang kritikerdarlings og så småt på vej til at blive folkelige.

Derfor er det med høje forventninger, jeg begiver mig til Train på dagen efter den store koncertgenåbning. Okay, jeg har set dem før og blev alt andet end skuffet, men har hørt, at de skulle have opgraderet på scenografi og lysshow siden sidst. Og det er da også en imponerende sceneudsmykning med brudeslørlignende stoffer hængende ned fra loftet og nogle hvide, drypstenshulelignende skulpturer, man bliver mødt af, når man indtager sin obligatoriske siddeplads.

Lyset dæmpes, og bandet kommer ind på scenen, stemningsfuldt oplyst bagfra og fra hjørnerne, så de fremstår som skygger. Live er kvartetten udgivet med en ekstra vokalist, så de nu tæller sangerne Ninna Lundbjerg, Mille Mejer Djernæs Christensen (også til tider keyboardspiller og bassist) og Dayyani samt keyboardspiller, korsanger og lejlighedsvis leadvokalist og bassist Thomas Bach Skaarup og trommeslager Andreas Campbell.

Thomas Bach Skaarup er bandets primære sangskriver, men har på bandets andet album i forhold til debuten nedtonet rollen som sanger til fordel for de kvindelige medlemmer. Sådan er det også live, og det er nogle yderst smukke vokaler, alle tre sangerinder besidder, både hver for sig og i deres formfuldendte harmonier. Ninna Lundberg lægger for i åbningsnummeret ”Tsunami”, og hun synes at fylde mest i koncerten, men alle får deres velfortjente plads i lydbilledet og i det neddæmpede, stilfulde spotlys i hele farveskalaen.

Ovenfor kaldte jeg Ganger et eksperimenterende popband, og det siger måske ikke så meget, men forklarer måske, hvorfor gruppen både har kritikerne i ryggen og solide hits på P3. Musikken er især på det andet album yderst melodisk og temmelig let tilgængelig, men samtidig er der masser af arrangements- og produktionsmæssige detaljer, der pirrer den musikalske nysgerrighed, og de træder heldigvis også tydeligt igennem live.

Der er avancerede vokalarrangementer – eksempelvis overgangen til noget, der nærmer sig spoken word i "Honey" – overraskende skift i stemning og tempo i de enkelte sange – eksempelvis ”Mørktropisk”, der undervejs næsten går helt i stå, så man holder vejret – diverse samples fra film, digtoplæsning og interviews, glimrende overgange mellem flere sange, god blanding af akustiske og elektroniske trommer, kreativ brug af AutoTune og meget mere i det temmelig elektronisk orienterede lydunivers. I det korte instrumentalnummer ”Bongoer” kommer saxofonisten Viktor Kongsbak ind og blæser stemningsskabende toner, og han bliver hængende i store dele af resten af koncerten med sit velklingende horn, der ikke mindst lyser op på ”Bunker”.

Det ambitiøse kommer også udtryk i gruppens tekstunivers, som er noget mere poetisk og komplekst end den gennemsnitlige poptekst. ”Jeg tror at sjæle taler sit eget sprog / Jeg anerkender ingen ydre grænse for sjælen end kroppen” lyder det eksempelvis i første vers af førnævnte ”Tsunami”, som i øvrigt er skrevet delvist af den professionelle digter Nicolaj Stochholm – og så må de små grå da siges at være sat på arbejde.

Der er dog også mere umiddelbare passager som den fornemme ballade ”Pumper Mama”, en hyldest til kvinderne i Thomas Bach Skaarups liv, og den socialrealistiske beretning i gennembrudshittet ”Olympisk”. Den med fortællerens stedfar, der har stjålet et tv, ”For en ny ting, når man ikke har noget / Er som de fattige siger / Vigtigere end værdighed”, som det lyder. En af de forholdsvis få sange med Thomas Bach Skaarup i den vokale hovedrolle, i hvert fald i første vers, og et nummer, der i den grad får det begejstrede publikum til at rokke frem og tilbage i stolene.

Gruppen udstråler stor professionalisme og showmanship og har indøvet små koreografier i visse sange, og det er i det hele taget en gennemført overbevisende optræden, de leverer – også til den tidlige koncert fredag klokken 18, hvor publikum heldigvis har fået en fredagsbajer eller to. Med to fremragende album med kun et års mellemrum og en fortsat stigende formkurve live tror jeg, vi blot har set begyndelsen af Ganger – og jeg glæder mig til fortsættelsen.

Ganger kan opleves her:

27/5 Magasinet, Odense
28/5 Kulturloft, Ebeltoft
29/5 Sønderborghus, Sønderborg
3/6 Fermaten, Herning
4/6 Tobakken, Esbjerg
5/6 Kulturværftet, Helsingør
13/6 Bremen Teater, København (udsolgt)
13/6 Bremen Teater, København (ekstra)

Sætliste:

Tsunami

Lænker

Fuglekongen

Pumper Mama

Ond

Scat Auto-Tune

Honey

Bongoer

Bunker

Morpheusz

Kometen

Gud, det svinger

Mørktropisk

Styrke

Stu Ywn

Olympisk

Ekstra:

Bye-Bye

Nebula Bat


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA