x
Vanvittigt høj kvalitet på Nordic Noise dag 2

Mercenary, Statement, I'll Be Damned, Black Swamp Water, Timechild, Nordic Noise, Amager Bio, København

Vanvittigt høj kvalitet på Nordic Noise dag 2

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Nordic Noice-festivalen er måske nok et barn af det kendte metal-label, Mighty Music, men dag 2 på festivalen satte en fed streg under, at der inden for de rammer er så meget talent, gå-på-mod og jeg-skal-give-dig-skal-jeg-attitude, at det ikke rigtigt er til at komme til for store armbevægelser.

Adskillige gange var jeg blæst bag over af den kvalitet, som også denne aften bød på, og den kommer ikke gratis for de bands. Der er mange timer i øveren både alene og med band, før nogen kan præstere det, som blev disket op med i aftes.

Ros til alle også for to velsmurte arrangementer, alt corona-bøvlet taget i betragtning. Ikke mindst tak til alle de danske bands for at komme med tændte, korte lunter til de eksplosioner, som de leverede til publikums store glæde. Det er dybt imponerende, at den vanvittigt høje kvalitet kunne strækkes over to dage, uden der blev solgt elastikker i metermål.

Lad os tage det fra en ende af fra dag 2.

Timechild

**** (fire stjerner) 

Time Child-navnet lugter jo af Deep Purples “Child in Time,” men selv synes jeg, det lå milevidt fra det mere psykedeliske. 70’er- og 80’er-ånden var dog stadig let genkendelig og materialiseret i fysik-naturgeografi-gymnasielæreren Anders Folden Brink på vokal og leadguitar. Han har tidligere været frontmand i Sea, som også sugede til sig fra den tidslomme, og i dette ret nye projekt er sangene også helt deres egne.

Lyt blot til det helt nye nummer ”Yet It Moves,” som netop er lagt på YouTube – og blev præsenteret i aftes.

Harmoniske guitarforløb, kor, ja, det hele er storladent.

Bandet er også så nyt, at det hele skal løbes lidt mere varmt med flere koncerter (forhåbentlig). Der blev givet gas, men lyden kunne også have fået et nøk opad i den halvfyldte sal, som ofte er første bands vilkår.

Timechild skal nok komme efter det.

Det er dygtige folk med bagkataloger fra flere bands, og i mange momenter var det et rent overflødighedshorn af vellyd fra tjekkede vokalarrangementer og synkrone guitarforløb. Hold øje med Timechild derude!

Black Swamp Water

**** (fire stjerner)

Jungletrommerne lyder om nyt album undervejs fra Black Swamp Water til august, og man mærkede skaberkraften og viljen trænge igennem Black Swamp Waters koncert. Der er masser af referencer til den melodiske metalrocks koryfæer i musikken, som måske derfor ikke skiller sig så meget ud. Men når musikken spiller, er det helt ligegyldigt, for underholdningen er i top.

Debutpladen Chapter One fra 2016 gav bandet et spark fremad og kunne blandt andet høres på MyRock. Black Swamp Water er endnu et eksempel på, hvad folk uden for kredsen af genrens disciple vil betegne som undergrund. Altså, at der ikke er mainstream-kendskab til, hvad der foregår i vækstlaget. Vi kan melde, at der er maser af talent, vilje og fremdrift, ikke mindst hos dette band.

I’ll Be Damned

 ***** (fem stjerner)

Denne danske kvintet med Mark Damgaards insisterende vokal tager et kvælertag på ligegyldigheden og corona-tristessen med et solidt spark rock og metal i skøn forening. Mark ligner med sine briller og fuldskæg måske egentlig ikke prototypen på en rock & roller, men mere en pæn skolelærer, som jeg gerne vil undervises af. Vi fik nemlig over næsten en times tid en turbolektion i, hvor facetteret denne genre også er – endda med elementer af en slags boogie-metal, som jeg ikke hørte andre bands præstere denne aften. Indimellem mudrede lyden lidt, men det var skønhedsfejl i en ”fortrinlig præstation,” som det vist hedder i karakterskalaen.

I’ll Be Damned tegner en god fremtid for dansk rock & roll lige nu.

Statement

***** (fem stjerner)

Statement har en del år på bagen siden starten i 2011 og debutalbummet Monsters fra 2014 – og det mærkes. Det er for det meste et repertoire, som sparker helt vildt, men med et overlegent overblik over alle udladningerne. En del er ret klassisk, metallisk hardrock, der også har sine mere melodiske passager, som måske deler vandene. Ikke hos mig. Jeg følte mig underholdt og beriget fra start til slut, for teknisk er vi i verdensklasse. At der så tilmed er performance og publikumskontakt ud over det sædvanlige i en Udo Dirkschneider’sk ”jeg-skal-komme-efter-dig”-måde at afklapse publikum på, gør det bare endnu mere underholdende.

Mercenary

***** (fem stjerner)

Hvis nogen skulle udnævnes til trækplaster denne aften, var det utvivlsomt Mercenary, for bandet har opnået kultstatus, der fik mig til at tænke ”hvorfor er Mercenary ikke blevet verdensstjerner endnu?” Der var absolut ingen grund til at gå skuffet hjem. Øretæverne blev langet over disken i en lind strøm i en mere melodisk udgave af dødsmetal fra frontlinjen i dansk metal siden 90’erne.

Vi havde at gøre med en magtdemonstration, som kun får den anmærkning, at nogle numre ligner hinanden lidt for meget. Til gengæld er opskriften så effektiv, at det skal være bandet helt tilgivet, og bandets store publikum både ude og hjemme tager også for sig af retterne. Vi har at gøre med et ældre band, og det faktum kan misforstås ofte til, at fremtiden må ligge bagude. Selv ser jeg potentialet til, at Mercenary bliver endnu større.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA