x
Drew Sycamore: Sycamore

Drew Sycamore
Sycamore

Drew Sycamore cruiser sikkert på girl power-musikbølgen

GAFFA

Album / Warner Music
Udgivelse D. 28.05.2021
Anmeldt af
Josephine Andersen

Medmindre du har siddet i en hermetisk lukket boble det sidste år, er du helt sikkert stødt på dansk/walisiske Drew Sycamore. Hendes seneste tre singler er alle strøget til tops som de mest spillede sange på dansk radio, og derudover har hun optrådt til både X Factor, Vild med Dans og DMA. Kort sagt har hun været svær at komme udenom. Og med god grund! For Drew Sycamore laver noget af det bedste popmusik, der findes på den danske musikscene i øjeblikket, og det beviser hun i allerhøjeste grad på sit andet album Sycamore.

Give me (Syca)more

Var man vild med debutalbummet Brutal, vil man også være vild med efterfølgeren, for selvom stilen er lidt mere distinkt end tidligere, kan man stadig høre de helt særegne træk og kontraster, som kendetegner Drew Sycamore. Fra den rå, kantede guitar på ”45 Fahrenheit Girl” til den følsomme, klare vokal på ”BodyTalk”, fra kæmpe partybangers som ”I Wanna Be Dancing” til nedbarberede kinddansballader som ”Didn’t Get To Know You At All”.

Uanset hvilket nummer man lytter til, har man lyst til mere. Mere rå attitude og fandenivoldskhed som på ”Take It Back”, der med sin vibrerende opbygning hele tiden lægger op til den helt store energiudladning. Mere 80’er-lyd som på ”Tainted Love”, der blander et iørefaldende beat med en vild vokalpræsentation. Og mere inderlighed og søndagsbluesstemning, som følger med ”Crying Wolf”, der både giver ondt i hjertet og behagelige kuldegysninger på én og samme tid.

Med samme signifikante stemme og stil, som har ført hende til tops på hitlisterne, cruiser Drew Sycamore sikkert videre på sit nye album, og det virker på ingen måde til, at Sycamore har været den sagnomspundne "svære toer", men derimod en naturlig forlængelse af den musikalske motorvej, hun kørte ind på med sit første album.

Albummet indkapsler alt det bedste fra den girl power-musikbølge, der ruller for tiden, hvor der er plads til både at være skramlet og upoleret og følsom og blottet, og hvor man ikke nødvendigvis skal passe i en specifik kasse. Det er et album, der kan (og bør) høres mange gange, og som cementerer Drew Sycamore som en af de toneangivende musikere i Danmark anno 2021.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA