x
Mindeværdig intimkoncert i surfrockens navn

The Tremolo Beer Gut, Sway, Aarhus

Mindeværdig intimkoncert i surfrockens navn

Anmeldt af Julie Hugsted | GAFFA

En håndfuld mænd, deres håndvåben og masser af røg og rødt lys. Der var numre fra hele bagkataloget, da de danske surfrocklegender, The Tremolo Beer Gut, satte sig på scenen på denne uprætentiøse, regnfugtige fredag på en lille aarhusiansk bar, hvor surf, rock og hygge var i centrum. Bandet har netop udgivet deres seneste album, You Can't Handle... The Tremolo Beer Gut, og i den forbindelse gav de en eksklusiv koncert på Sway under Skt. Clemens Bro.

Allerede inden koncerten var der så høje forventninger til aftenen, at der havde floreret falske biletter til køb og salg på diverse sider. Det blev de 30 betalende publikummer personligt gjort opmærksom på af trommeslager Jesper Yebo Reginal, som sendte en mail ud til samtlige koncertgæster. Ud over denne information blev det understreget, at bandet glædede sig til koncerten. Netop denne mail blev kendetegnende for aftenens show: Her var et band, der var indstillet på at have en forrygende aften med publikum og så frem til at give den absolut bedste oplevelse.

Ballet åbnede med “Memento Morricone” – en hyldest til gudfaderen af soundtracks til spaghettiwesterns, Ennio Morricone. Hvis man har set den klassiske western Den Gode Den Onde og Den Grusomme, har man nok forsøgt at fløjte et af hans nok meste berømte temaer en enkelt gang eller to. Beergutternes greb på denne hyldest er en fast og tilbagelænet basgang fulgt af enkle nedslag på guitaren krydret med en ordentligt omgang reverb, tremolo-arm og bækkener, der lurer i baggrunden sammen med lyden af det, som måske er en sav.

Den cinematiske stemning fortsætter med “Jive Jimmy Juma (The Backyard Puma)”, ligeledes fra det nyeste album, med surfede guitarer (The Great Nalna & Jengo), taktfast og tilbagelænet bas (Per Sunding) og tunge trommer. Flere gange i løbet af sættet lyder der en stor tak til Sway for at organisere koncerten samt en kraftig opfordring til publikum om at huske at købe drinks i baren for at støtte stedet, der trådte til i sidste øjeblik, da det oprindelige venue for showet, HQ, desværre er lukket indtil juli.

På forunderlig vis bliver der dømt sommer, USA og en anden tid under denne koncert, der varmes op af danseren Miss Mia, som viser det aarhusianske publikum, hvad man kan med hulahopringe – og det er ikke småting. En smuk, adræt og formfuldendt kvinde, der udøver dansabel akrobatik til klassiske amerikanske surfnumre foran baren inden koncertstart.

Efter det nye nummer, “Barfield's Gambit”, kommer vi til en klassiker: “Clayton's Hotrod” fra The Inebriated Sounds Of..., og selvom publikum er fans, der følger bandet i både nyt og gammelt, er genkendelsens og mindernes glæde ikke til at tage fejl af, da sættet fortsætter med “Jemez Red” fra From the Vinyl Archives of... . “Zoo Bizarre” fra Nous Sommes the Tremolo Beer Gut... Qui Le Fuck Êtes-Vous ? var også et kærkomment genlyt, der sendte tankerne tilbage til nætter på Musikcaféen i Mejlgade, hvor scenen også var badet i røg – der dog var skabt af et storpulsende publikum – i en tid før en proaktiv gentrificeringspolitik og mange år inden c-ordet satte en stopper for al sjov.

Koncertens format var markant anderledes end på de større scener, hvor vi ofte oplever bands som TBG. Der var 30 publikummer, som måtte sidde ned – ligesom bandet selv, der sad på forstærkere på den interimistiske scene. Hvor dette setup kunne have været en fuser af de helt store, formåede bandet at gøre det til en intim oplevelse, hvor man følte sig inviteret ind i øvelokalet hos de erfarne herrer. Det er helt sikkert, at publikum fik surf på en anden måde end nogensinde før.

Alt var dog ikke stillesiddende, og på det uptempo garagenummer “The Minx” kom den smukke Miss Mia på scenen med sine hulahopringe og sørgede for, at koncerten havde et fysisk twist og et glimt i øjet. At bandet skulle sidde ned, var naturligvis ikke det samme som, at de ikke måtte komme endnu længere ned, hvilket flere gange resulterede i synet af en svedende guitarist på knæ, der spillede på en til tider ringende, til tider grædende guitar og gav den maks gas.

Hen mod slutningen spillede bandet flere af deres signaturnumre, herunder det ikoniske “Death Drome” og “Nosy Parker” fra Nous Sommes the Tremolo Beer Gut... Qui Le Fuck Êtes-Vous ? Scenerøgen blev på et tidspunkt omdannet til regulær rød tåge, og om det var maskinen eller de herrer, som tyssede ud i rummet, står hen i det uvisse. Den efterfølgende pause skyldtes efter sigende et sjældent tilfælde af sprungen streng... uanset hvad der forårsagede den pludselige pause, resulterede den i en instrumental improvisation – nummeret “Husk at tippe i baren”, efterfulgt af et stærkt comeback, hvor det fuldtallige band fortsatte det smooth sæt, nu med mere grædende og hvinende guitarer. Det startede varmt og sluttede dystert.

Kunne man have ønsket sig en koncert i større format med gæstekunstnere fra deres seneste album? Svaret er naturligvis et rungende ja. Kunne man forudse så intim og formfuldendt koncertoplevelse, som Tremolo Beer Gut gav denne aften på Sway? Svaret må være et rungende nej. Uanset om man kom som TBG-nostalgiker eller som nyere fan, er det uomtvisteligt en koncert, som vil blive husket, fordi den var så meget Tremolo Beer Gut og dermed en portal ind i en verden af surf, rock og god stemning. At et band formår at komme ud over scenen, selv når der ikke er en regulær scene og man ikke må stå op, er en helt fantastisk præstation.

Sætliste:

Memento Morricone

Jive Jimmy Juma

Barfield's Gambit

Clayton's Hotrod

Remember Jemez Red

Zoo Bizarre

Gnossienne No. 1 (I Can't Get No)

The Reno Bundle

Date at The Slow Club

Caipirinha River Cruise

The Minx feat Miss Mia

Junkie Tools

Racehorse from Hell

Theme From the Beer Hunter

Death Drome

Nosy Parker

Hot! Hot! Heatwave!

The Tremolo Death Wray

Ekstra:

Gangster Surf


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA