x
Glædeligt genhør med en sangskriver i særklasse

Niels Skousen, Kulisselageret, Horsens

Glædeligt genhør med en sangskriver i særklasse

Anmeldt af Espen Strunk | GAFFA

Niels Skousens karriere tegner en usædvanlig kurve hen over de seneste halvtreds års dansk kulturliv. Han ramte rent med debutalbummet Herfra hvor vi står i 1971 – blot for at trække stikket ti år senere, tage 22 års pause som pladekunstner og så vende tilbage med det modne mesterværk Dobbeltsyn i 2002. Siden har han udgivet en stribe fremragende, fintfølende album, som viser en stærk fornemmelse for (rock)sangen som distinkt, kunstnerisk udtryksform. Og så har han været på sin egen neverending tour, i skiftende konstellationer såvel som solo med akustisk guitar og mundharpe.

Det sidste er tilfældet i aften, hvor den efterhånden 77-årige Skousen lægger vejen forbi det lille spillested Kulisselageret i Horsens for at give sin første koncert i godt et år. Det bliver et glædeligt gensyn med en sangskriver på slap line: Hos Skousen har det aldrig handlet om musikalsk virtuositet eller drevent showmanship, men derimod om poesien og den særlige situation, som opstår, når den fremføres foran et publikum. Skousen indskriver sig i traditionen fra eksempelvis Lou Reed og Bob Dylan, eller som min ledsager mere nøgternt konstaterer efter koncerten: ”Man ville vist ikke kunne køre en metronom igennem dét sæt...”

Over halvanden time kommer vi godt omkring i det stærke bagkatalog. Der lægges ud med ”Min skyline” og ”Stoffer og Lenny” – to eminente udpluk fra Dobbeltsyn – inden Skousen griber helt tilbage til debuten med først ”Kaptajnen” og så ”Isabel”. Hvorefter Skousen for alvor finder fokus i en smukt leveret versionering af Dobbeltsyns titelnummer: ”Jeg skifter, jeg glemmer, jeg zapper, jeg ser / går ind og ud af en endeløs fortælling / jeg har informationer, men jeg ved ikke mere hvad jeg ved / jeg ved, at udenfor siler regnen ned”.

Og sådan fortsætter det gennem i alt 17 sange, hvor den sømløse sammenfletning af nyere og gammelt materiale siger noget om den gennemgående konsistens og kvalitet i sangværket. Som en glædelig overraskelse er titelnummeret fra Palads af glas fra ’75 minsandten med i aften. Mens indslag som ”Få sjælen med”, ”Grænser”, ”Tidens krumning”, ”Ikke flere tårer” og ekstranummeret ”Roser og sne” demonstrerer både dybden og spændvidden – fra det intellektuelle til det intime, fra det private til det politiske og tilbage igen.

Rent kommercielt blev Skousen aldrig lige så stor som eksempelvis Kim Larsen eller Sebastian. Ud fra en kvalitativ betragtning har hans arbejde imidlertid altid været i særklasse – med et poetisk vingefang, der rækker et godt stykke ud over den rolle som overvintret hippie, der har hængt ved gennem alle årene. Uretfærdigt, men måske også uundgåeligt, når man har udsendt et af ungdomsoprørets mest emblematiske album herhjemme. Han er her endnu, Skousen, og det er stadig ikke for at dyrke nostalgien. Aftenens soloseance i Horsens var en livsbekræftende påmindelse om formatet.

Sætliste:

Min skyline
Stoffer og Lenny
Kaptajnen
Isabel
Dobbeltsyn
Få sjælen med
Lysglimt
Vil du
68
Ikke flere tårer
Palads af glas
Grænser
Tidens krumning
En bid af det hele
Go' aften Danmark
Herfra hvor vi står
 
Ekstra:
Roser og sne

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA