x
Pearl Jam: Yield

Pearl Jam
Yield

Pearl Jam: Yield

GAFFA

Album / Epic
Udgivelse D. 10.02.1998
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Pearl Jam er efterhånden det eneste overlevende af de helt store navne.fra grungebølgen og har i dag har fundet et mindre og sikkert publikumsmæssigt leje. Pearl Jam har tilmed været tæt på lukning adskillige gange. Den fintfølende Eddie Vedder har altid haft det svært i rampelyset, og hans kringlede sindsstemninger har næppe gjort det lettere at være medlem af et af Amerikas stærkeste rocknavne. Og som et genstridigt levn fra grungebølgen har mange gerne villet have has på disse stædige rockentusiaster, der uden den mindste tøven har holdt fast i en heftig og forholdsvis ukompliceret rockstil. Pearl Jam er nemlig essensen af amerikansk rock'n'roll, og Eddie Vedder en person, der kun kan overleve på en solid dosis rock. Yield følger også fint i tråd med gruppens solide produktion og adskiller sig ikke synderligt fra den fremragende No Code. Den ultimative rockstil er dog mere fremherskende på albummet, hvor Pearl Jam præsenterer sig som et af Amerikas mest velspillende rockbands. Stilen finpudses på et ganske direkte album, hvor Vedder sædvanen tro kaster sig ud i selvopofrende fraseringer, og musikken tegner tykt med en kantet og fragmenteret guitarlyd. Alligevel når Pearl Jam et par skridt videre på Yield, der står i stor gæld til den psykedeliske rock og rocktraditionalister som Led Zeppelin og The Who. Bandet byder også på et par mere lette sange. Den ellers altid tvivlende Vedder bliver næsten helt menneskelig i balladen Low Light, men er tilbage i gammelkendt form i den slæbende No Way for at gå næsten mainsteam i den melodisk overbevisende In Hidding. .Yield bygger derfor videre på et solidt fundament, som er de få forundt, og albummet er endnu en tung mursten i det imponerende rockpalads, som Pearl Jam har sat sig for at bygge.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA