x
Vidunderlig Weltschmerz i hedebølgen

Yung, Posten, Odense

Vidunderlig Weltschmerz i hedebølgen

Anmeldt af Adam Bouttai | GAFFA

I en tid, hvor singlerne helt skal falde i takt med fuldmånen, er fem års udgivelses-hi en evighed. Ongoing Dispute fra den århusianske kvartet Yung har dog været hele fuldlængdealbum-ventetiden værd siden det halvanarkistiske støjrock-album A Youthful Dream.

Ti minutter over otte lyder bækkenets rytme, mens Fenderne slås an. Uden opvarmning er denne aftens cold start lidt en sjældenhed. Det har været en dag, der får skaldyr til at ville foretrække en tur i gryden. I den henseende er Postens dunkle koncertsal en kølig (og vellydende) oase væk fra de femten simultan-koncerter blandt Soundboks-stresstest-centeret i Munke Mose.

Uden den store udenomssnak følges de introducerende musikalske bemærkninger op af det stærkeste antræk fra Ongoing Dispute, "Friends on Ice". Nummeret udføres fremragende, dog uden at løfte sig fra originalforlægget i nævneværdig grad. Eksempelvis er trackets subtile synthflader ikke at spore i lydbilledet. Det kompenseres dog gennem Mikkel Silkjærs vokal, der med største kontrol får lov til at knække i smertefulde fraseringer.

En nænsom toneopbrydning på Emil Zethsens Stratocaster hjælper til at cementere en solid åbningssekvens med et nummer, der ville få 80'er-filminstruktøren John Waters til at nikke anerkendende. Samtlige "to dos" i coming-of-age-katekismusen er krydset af, og der er ikke et øje tørt hos censor. Tracket lyder jo simpelthen som et Fun-saft-koncentrat af de mest gængse ulykkelige forelskelser, særligt dem, der gør rigtigt rock-naller.

Kærligheden findes imellem det melodiske og det støjende

Det er måske ikke nødvendigt at botanisere over ondt-i-sjælen-symptombehandling, når ungdomssløvsindet er fanget i rundkørsler. Yung derimod har taget første afkørsel mod kvalitetsbevidst fremdrift. "Autobiography" fortsætter nemlig tempoet, hvor Silkjær får rystet lokkerne igennem til rytmen af staccato powerriffs under broen. Nummeret afsluttes med en solid solo fra Zethsens hånd, der går fra skøn pentatonisk matematik til mere og mere beskidt pedalmagi.

Netop i vægtningen af det støjfulde og det melodiske lykkes Yung i deres udvikling væk fra de uisolerede garager over til øregange, der selv med treciferede decibelniveauer kan nyde renheden i bandets forvrængede lyd. Trods distortion-pedaller på overarbejde og et lydniveau, der på papiret udfordrer By- og Kulturforvaltningens maksgrænser, er udbyttet krystalklart.

Tremoloarmen får lov til at bølge sig igennem salen til et off-beat nummer, der stadig formår at holde interessen i sine mange rytmeskift på "Dismantled". Efter en højdespringer-start falder tempoet uden dog, at hverken kvalitet eller selvsikkerhed i fremførelse falmer. "Lust and Learning" forsikrer om, at aftenen er det gode hooks koncert indkapslet af Tobias Guldborgs tighte basspil. Feel-good guitar-toneopbrydning flankeres smukt af distortion-pedalen i bund og dagdrømmene med lav kurtage.

"Uncombed Hair" fra A Youthful Dream får indgydet ny sjæl i et nyt årti. Fandenivoldskheden er dog ikke ældet én dag. Den har stadig støj på hjernen. Alligevel formår denne ældre udgivelse at pointere de nye numres øgede modenhed. Det handler ikke længere kun om at overdøve samtlige høj-decibel værktøjer i rockgaragen.

Sortsynet har mange nuancer

Bandet vender hurtigt tilbage til aftenens omdrejningspunkt og album-nyudgivelse med "Such a Man". Tracket emmer af britisk postpunk, mens der alligevel siges rend mig i traditioner, og begrebet angst kan storskråles i versaler.

Scenelyset går i helvedesrødt. Med højtryk på haze-systemet moduleres en tone med phaser-pedalen i drift. Lækre bridges og godt korarbejde fra Zethsen på refrænet under "Hose it Off" guider publikum vidt omkring i sortseerens farvepalet.

"Progress" påbegynder afslutningsseancen med kontrolleret hæshed på vokalen, der fungerer fint som talerør for tilværelsens romantiske sortseere og sortseende romantikere.

Veltimede staccato-udladninger og primalskrig samt en formfuldendt guitarsolo mod de afsluttende bemærkninger under "Progress" bliver Silkjærs cue til at advisere om koncertens snarlige endeligt. "A Youthful Dream" leveres med brysk sammenbidthed. "Unresolver" får vredet de sidste vibrationer ud af tremoloarmen, mens teksten går i direkte clinch mod de kyniske aspekter i kærligheden. Der kan erklæres guitarsolo-kakofoni, og Frederik Nybo Veiles trommestikker kan få de sidste hak i træværket. Præcis på slaget 21 takker Silkjær og co. af efter 50 minutters ufortyndet melodisk støj i sin reneste form.

Ulykkelig kærlighed og den store pladepusher-konspiration

Ugengældt kærlighed og ængstelighederne ved voksenlivets rugmarker har været omdrejningspunktet for mange håbløse romantikere og kalkulerende erhvervsdrivende. Sidstnævnte har i årtier kunne sende ulykkeligt forelskede sjæle ud i økonomisk ruin med hele og halve diskografier og special imports af The Smiths, Echo & the Bunnymen og The Cure.

I gamle dage, før Spotify og hvad har vi ellers, da var det eneste der gjorde mere ondt end ikke-gengældt kærlighed det voldelige overfald, dankortet fik, når sorgerne skulle druknes hos den lokale pladepusher.  Det er netop dét følelsesregister, man føres igennem med Yung. Det er ungdommens her-og-nu forblindelse, hvor kærestesorg er et livsvilkår og mismod meget gerne må mikrodoseres som musikalsk vaccination.

Trods et højt volumentryk er mine ørepropper blevet forskånet for slitage. Lydarbejdet har været fremragende. Tordnende højt, men behageligt. Så selvsagt skal der falde en honorerende bemærkning af til, at lydforvrængnings-krydderiet er blevet tøjlet, så det er forblevet musikalsk. Et par valg og fravalg i sætlisten gør dog, at aftenens koncert godt kunne have stået en kende skarpere trods fremragende lyd og samspil.

Eksekveringen af koncerten er imidlertid udført med kirurgisk præcision, når vi har at gøre med artister, der lader musikken tale for sig selv. Udover et par taksigelser og en enkelt skål er aftenens talepapir mere eller mindre eksklusivt henholdt Ongoing Dispute.

Yung er leveringsdygtige i afmålt højoktan Hüsker Dü-punk-udbasunering, melodiske hooks en masse og et ultra-tætskåret sæt, der ikke levner megen ligegyldighed. Sætlisten har dog alligevel indeholdt nogle dispositioner, der bemærkes. Åbningssekvensen med særligt "Friends on Ice" står meget stærkere end afslutningen, hvor "A Youthful Dream" stikker lidt ud i præsentationen af "Ongoing Dispute". Skulle bandet have holdt fast i deres stringente 50 minutters sætliste kunne nummeret meget vel være erstattet af "Above Water" eller bandets flotte Springsteen-cover af "Candy's Room", der begge glimrer ved deres fravær.

Et fravalg af opvarmning og en relativ kort spilletid kunne under alle omstændigheder have været polstret med førnævnte. En højere publikumsbelægning i det odenseanske ville også potentielt have højnet de magiske øjeblikke endnu mere, men det vil med største forudsigelse ske senere på bandets DK-tour.

Alt taget i betragtning drysser Yung generøst deres coming-of-age Weltschmerz-aromat fra øverste krydderihylde ud over ind- som udenlandske højtaleranlæg. I aften har absolut ikke været en undtagelse.

Yungs turné fortsætter til:

19/6 Studenterhuset, Aalborg

24/6 Harders, Svendborg

26/6 Aarhus, Radar


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA