x
Boom Clap Bachelors: Kort Før Dine Læber

Boom Clap Bachelors
Kort Før Dine Læber

Boom Clap Bachelors: Kort Før Dine Læber

GAFFA

Album / Music For Dreams
Udgivelse D. 28.01.2008
Anmeldt af
Thomas Borre

Boom Clap Bachelors er et musiker-, dj- og producer-kollektiv fra hovedstaden. Deres klejnmodige elektroniske kompositioner tilsættes androgyne vokaler fremsunget på modersmålet – bl.a. af Liv Lykke, der medvirker på en række numre. Den musikalske legeplads befinder sig lydæstetisk et sted mellem label-vennerne Hess Is More og Luke, og med titler som Forår Til December og Fylde Dig Med Regn sættes drømme, længsel og savn på den minimalistiske lyriske dagsorden. Lagkage-oden La Glace, der starter med linien "Sukkertrold/udøv din vold", har en dejlig vuggende klub-vibe, og Lide Dig giver positive anknytninger til digitale soul-udøvere som Spacek og Flying Lotus. Indimellem males der med heftige pastelfarvede penselstrøg, og vellyden er flere steder nærmest kvælende, men jeg vil alligevel gøre ligesom dj- og BBC-radiovært Gilles Peterson allerede har gjort, nemlig råbe hurra og tillykke med en stringent, modig, medrivende og fantasifuld debutindsats.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA