x

Mike Tramp
Capricorn

Mike Tramp: Capricorn

GAFFA

Album / CNR Music
Udgivelse D. 18.12.1999
Anmeldt af
Keld Rud

Kortene på bordet. Jeg har aldrig brudt mig om Mike Tramps tidligere.bands, White Lion og Freak Of Nature. Eller rettere, jeg har foragtet dem som.pesten. Jeg troede derfor, der var sket noget forfærdeligt med min karma,.da jeg fik stukket Capricorn i hånden og i det fjerne hørte.ordene 'til anmeldelse'. Men ret skal være ret, og manden skal sgu da ha'.en chance. Med Mike Tramps svenske alter ego in mente, Joey Tempest, er.Capricorn et hæderligt forsøg på at fortrænge.en fortid som pop-metal-ikon. Tramp har fundet telecasteren frem og gi'r den.som en andenrangs John Mellencamp, men det er i min bog også.væsentlig bedre end at være en tredjerangs David Lee Roth. Den.uforfalskede retro-rock'n'roll står også bedre mål med Tramps.sparsomme stemmepragt. Albummets største problem er, at det opererer.inden for en stilart, hvor historiefortælling og autenticitet er de.primære veksler. Hvad angår det første, prøvede jeg.at læse teksterne, men måtte opgive, da jeg var ved at blive kvalt.i de mange selvrefleksive klichéer: 'And I don't know why I do the.things I do/yeah I don't know why I never seem to make it through'. Tramp er.tydeligvis ikke en poet. Hvad angår det autentiske, ja så har Tramp.her sit største problem. Jeg tror ham ikke over en.dørtærskel, når han synger om sine sjælekvaler; i.stedet forventer jeg, at han hvert øjeblik bryder ud i 'Boom Boom'. Lad.os se det i øjnene: I en genre, hvor det handler om den.grænseløse ærlighed, hvem vil så spilde tid på.en Mike Tramp, der gemmer på en Michael Trampenau bag facaden? Jeg vil i.hvert fald ikke.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA