x
Polo G: Hall of Fame

Polo G
Hall of Fame

ANMELDELSE: Polo G overrasker positivt på tredje studiealbum

GAFFA

Album / Columbia Records
Udgivelse D. 11.07.2021
Anmeldt af
Elias Kvist

Der er efterhånden ikke mange, som tvivler på, at hiphoppen har overtaget poppens rolle fra 80’erne og 90’erne som den måske bredeste musikgenre, vi har i skrivende stund. Mange tyr til den, utallige låner fra den, og det er i det hele taget et meget flydende segment. Endnu mere interessant bliver det da, når et nyt navn bestiger hiphop-listerne, fordi du aldrig helt ved, hvad du får. Decideret hiphop, pop eller noget helt tredje?

Således også tilfældet med Polo G. Med rødder tilbage i Lil Durks hiphopkollektiv ”OTL” (Only The Family) begyndte Polo (med det borgerlige navn Taurus Tremani Bartlett) at smide numre ud på nettet, mens han røg ind og ud af diverse ungdomsinstitutioner for utilpassede, til sidst også fængslet. Omkring tiden, hvor han blev løsladt, blev sangen ”Finer Things” hans virale gennembrud, og tingene ser i dag lysere ud nu, hvor indeværende album Hall of Fame er det tredje studiealbum fra Columbia Records af rapperen efter Die a Legend fra 2019, og The Goat fra sidste år.

På sit nyeste udspil viser Polo i den grad, hvorfor han er et barn af denne nye genre-hybrid. Der er mange (!) numre på albummet, og mange trækker i forskellige retninger. Hittet ”RAPSTAR” gør flittigt brug af akustisk guitar-klimpren mest af alt kendt fra diverse Ed Sheeran og Shawn Mendes-numre. Samtidig er der stærke emo-trap-tendenser både i linjerne og i rapperens flow (se bare ”looking for something real / He stuck in a deep search / anxiety killing me / i just wanna leave earth”).

Polo rapper indiskutabelt, men han rapper med sin egen umiskendelige stil, der næsten hele tiden lægger sig ude af takt med beatet. Jeg troede i begyndelsen, at det ville frustrere, men man vænner sig overraskende hurtigt til det, og der kommer næsten en slags spoken-word-kvalitet over det, uden at det bliver for meget. Dette betyder faktisk også, at vi har at gøre med flere forskellige højdepunkter i løbet af pladen. Introen ”Painting Pictures” og slutningen ”Bloody Canvas” rammer emo-viben på ny og funklende vis, hvor en poppet tåget Drake-appel kombineres med et mere klassisk hiphop-narrativ, fortalt overbevisende.

De tre numre i kavalkade, ”Gang Gang” med Lil Wayne, ”Boom” og ”Blackhearted” bringer en solid bund til albummet, som bekræfter Polos kvaliteter som rapper. Den lange række af features på albummet er også noget, der fungerer overvejende godt. ”Party Life” får DaBaby til at skinne på noget, der lyder som et alvorligt gymnasie-jam fra 00’erne i trap-indpakning, mens ”Losses” viser Young Thug frem fra den blødeste side, jeg har hørt ham.

En smule dancehall bliver tilføjet i ”For the Love of New York” med visit af Nicki Minaj, og selv Kid Laroi og Lil Durk får lov til faktisk at fungere på ”No Return”. Det lader til, at Kid og Polo i den grad deles om et fan-klientel, der som børn af Linkin Park-dagene har en angst og livstræthed, der skal råbes væk. Men kvalitetsstemplet skiller dem ad, fordi Polo bringer solide tekster på kække beats til stilarten. Er det sentimentalt? I høj grad! Men man kan forlige sig med det, når det tekstuelle og rytmiske niveau bevares, som det gør på albummet.

Når Polo så en gang imellem falder igennem, som på ”GNF” og ”So Real”, så mistes jordforbindelsen til gengæld fuldstændig, og så får vi en blanding af teenage-vrede tilsat lidt lumre og dovne produktioner, som ikke tjener noget større formål end fyld.

Alt i alt har Polo G dog skruet en udgivelse sammen, der har stor lytte-værdi. På trods af enkelte stunder af distinkt skuffelse keder man sig faktisk ikke på albummets 54 minutters spilletid. Det er en bedrift i sig selv, og hans hyppige spilletid på radioen synes på mig allerede mere velbegrundet, da disse vekslende stilarter taler godt ind i en trap-scene, der om noget kan moduleres og formes til artisten efter behov. Det lader til, at Polo har fundet en bølge, som vil vare ved lidt endnu.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA