x

Arto Lindsay
Mundo Civilizado

Arto Lindsay: Mundo Civilizado

GAFFA

Album / MNW
Udgivelse D. 24.02.1998
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Den amerikanskfødte guitarist, sanger og sangskriver Arto Lindsay (ex..DNA og Ambitious Lovers) er musikskulptør i ordet pureste forstand og.hvis kunst- og litteraturuddannelse ikke lader sig benægte. At han er.opvokset i Brasilien, påvirker fordelagtigt hans univers. På hans.nye album Mundo Civilizado bliver de utroligt æggende toner til en.flerfarvet collage med det rytmiske som det drivende. At flere af teksterne.synges på portugisisk, gør det ikke mindre eksotisk. Hvor hans.forrige udspil var mere akustisk betonet, er der nu kommet luft under vingerne..Complicity, Horizontal og titelnummeret er atmosfæremættende.og maler næsten overjordiske stemninger, hvor man især kommer til.at tænke på David Sylvian. Det er ikke for ingenting, at Lindsay.har optrådt med Ryuichi Sakamoto. At det lykkes så glimrende,.skyldes især det frugtbare samarbejde med DJ Spooky. På Titled.og Mar da Govea kaldes der på morgenstemninger fra det.latinamerikanske med blide bossanova rytmer, mens Al Greens Simply Beautiful.mere end lever op til sin titel. .Mundo Civilizado er en ren oase i sensuelle toner, hvor det erotiske.hele tiden hænger i luften som den store forfører; derfor har det.heller ikke bekymret Arto Lindsay at begive sig ud i en yderst vellykket.coverversion af Prince's Erotic City. Udspillet her har en tvillingebror.ved navn Hyper Civilizado, hvor nogle af New York's mest hotte DJ's som.DJ Spooky, DJ Soul Slinger, DJ Olive og Sub Dub har remixet og givet diverse.Arto Lindsay-numre et helt nyt omdrejningspunkt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA