x
Little Simz: Sometimes I Might Be Introvert

Little Simz
Sometimes I Might Be Introvert

Blandede godter fra Kong Simz

GAFFA

Album / AGE 101
Udgivelse D. 03.09.2021
Anmeldt af
Signe Ulvedal

Seks år efter udgivelsen af sit debutalbum har den engelske rapper Little Simz nu landet sin fjerde albumudgivelse Sometimes I Might Be Introvert. Og hvis der stadig skulle herske tvivl om, hvorvidt Little Simz fortjener sin plads på tronen, maner dette album den godt, grundigt og uigenkaldeligt i jorden. Udgivelsen tager lytteren med på en rejse gennem sindet hos en introvert, velreflekteret, skarp og talentfuld ung kvinde. Fra hendes egne oplevelser, tanker og følelser til overvejelser om samfundet og verden og hendes egen position i den.

Udgivelsen starter med et brag af et åbningsnummer, der slås an med en intro, som giver associationer til ouverturen før en mægtig teaterforestilling. “Introvert”, som sangen hedder, udkom tilbage i april, som den første single fra albummet. Simz rapper sig ubesværet og overlegent gennem nummeret, der italesætter relevante samfundsproblemer som racisme, fattigdom og korruption. En ganske smooth overgang er der herfra og til albummets andet nummer “Woman”, der er en hyldest til stærke, selvstændige kvinder over en laid back instrumental.  Med sig på sangen har hun den engelske soulsanger Cleo Soul, der også lagde vejen forbi på GREY Area.

Videre går det til det lækre, soulsamplede nummer “Two Worlds Apart”, hvor Simz får lov at folde sig ud over en halvlangsom instrumental, hvilket hun gør helt eksemplarisk. På “I Love You, I Hate You” reflekterer hun over en kompliceret relation til sin far, der har været fraværende i hendes liv og opvækst. Numre som dette gør albummet råt, ærligt og sårbart, og det samme gør sig gældende på “Little Q Pt. 2” og “How Did You Get Here”, hvor hun reflekterer over sin barndom, sit liv og den rejse, hun har gennemgået i løbet af sine 27 år. 

Noget, der i høj grad bidrager til albummets kvalitet er de mange forskellige typer instrumentaler, som Simz hver især mestrer at rappe over til et 12-tal. At lave en udgivelse med 19 numre er måske lige til den lange side, men variationen i stemning, tempo, instrumenter og tematikker gør, at albummet på intet tidspunkt er andet end underholdende. Fra det tunge grimetrack “Rolling Stone”, til afrobeatrytmerne på “Point And Kill”, til barbershop-koret på “Never Make Promises (Interlude)” og igen til den r&b-agtige “I See You” og så videre. 

Finalenummeret “Miss Understood” er et perfekt outrotrack, på samme måde som åbningsnummeret er fuldstændig fantastisk som åbningsnummer, hvilket gør udgivelsen til en full circle-agtig oplevelse. Albummets komposition er generelt super veludtænkt, og det virker i høj grad som et samlet værk, der er lavet ud fra en klar vision og med masser på hjerte. Den hudløse ærlighed kombineret med Simz' selvsikre velvidenhed om, at hun har styr på sit shit, dertil variationen i flows og instrumentaler, fænomenale tekster og de lejlighedsvise interlude-numre, der alle taler ind i udgivelsens overordnede tematik ‒ nemlig hendes introverthed ‒ gør Sometimes I Might Be Introvert til et ganske gennemført og fremragende album. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA