Hvid Sjokolade
Levende Poeters Klub

Hvid Sjokolade: Levende Poeters Klub

GAFFA

CD / Scandinavian Records
Udgivelse D. 18.12.1999
Anmeldt af
Rasmus Poulsen

I begyndelsen var der Næstved Køle Pose, som siden transformeredes.til Hvid Sjokolade. Så var der undergrundskendinge som Honey, Spred De.Stænger og Mandens Bedste Ven, og i december1994 kom.demobåndet Sovs Fra Syden, hvorpå blandt andet Pikken i.Hånden og Skyd Dem Op hørtes for første gang. To.år senere lå de på det afklædte, blåøjede.succesalbum Så'n Er Vi, og nu er tiden så kommet for den.anden masseduplikerede stereofoniske transmission fra Næstvedtrioens.mentale hjemstavn: det højtbesungne Sjokoladeland..Denne gang et mere helstøbt album med en gennemgående stemning,.der emmer af harmoni og velbehag. Præsentationen af image og.grundholdninger er nu tilbagelagt, og der er blevet plads til lidt mere.emneorienterede tekster med flere og mere præcise pointer, som.videoudspillet Kronisk Fastelavn er det bedste eksempel på. Stilen.er mindre ivrig og mere eftertænksom, hvilket er meget sympatisk, men.ikke nødvendigvis særlig musikalsk eller sjovt for den sags skyld..Som lytter fornemmer man en langt større fokusering på teksterne.og deres indhold end på rytmikken i dem og leveringen heraf. Flowet er.blevet for tamt til min smag, og efter den første håndfuld.gennemlytninger begynder jeg så småt at irriteres over rappen. Nage.skulle tage at rappe noget mere. Ikke at hans produktioner fejler noget. De er.tværtimod blevet bredere og mere alsidige og dog ikke mindre harmoniske..Instrumentvalget er overraskende, men på ingen måde upassende. Den.flittige brug af operasang, og sang i det hele taget, gør sig godt, og.musikken passer meget fint til rappen og det føromtalte altomsluttende.lune. Hvid Sjokolade har altså specificeret, hvordan de gerne vil lyde..På Så'n Er Vi havde jeg indtryk af, at de havde været.lidt uheldige med mixet, hvorfor lydbilledet var blevet lidt walkmanagtigt,.altså ikke ret dynamisk eller pumpende. Det er tilsyneladende med vilje..Men jeg synes alligevel, at det er synd for de ofte virkeligt velvalgte og.originale hooks og melodistykker (som i for eksempel Bli' Ved), at de.beats, der holder sammen på dem, er så anonyme og fedtfattige. Men.så'n er Hvid Sjokolade, og hvis man kunne lide den første plade,.kan ingen undskyldninger retfærdiggøre et manglende medlemsskab i.Levende Poeters Klub.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA