x

Patti Smith
Peace And Noise

Patti Smith: Peace And Noise

GAFFA

Album / Arista / BMG
Udgivelse D. 11.02.1998
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

I en tid hvor begrebet "comeback" er fuldstændig udvandet, var sidste års mest reelle og højst overraskende comeback med det amerikanske rockikon og poet Patti Smith. Efter otte års total pause fra de musikalske sysler barslede hun med den fortræffelige Gone Again, der var en nødvendig terapi for Patti Smith, da hendes mand Fred "Sonic" Smith var draget til de evige rockmarker. Det kom der et knejsende og yderst.kraftfuldt resultat ud af, som med ét satte Patti Smith tilbage på tronen som en af rockmusikkens vægtigste pionerer. Det mest beundringsværdige ved Gone Again var, at hun med største selvfølgelighed og uden besvær trådte tilbag i den fremadrettede musikalske linje, som hun altid har fulgt. På Peace And Noise fortsætter hun sin musikalske terapi, hvor omdrejningspunktet er opløsning og død. Ikke helt tilfældigt er albummet dedikeret til den banebrydende amerikanske forfatter William S. Burroughs, der døde i august dette år. Patti Smith er nemlig lige så meget forfatter, som hun er sangerinde og komponist, og betegnelsen rockpoet er også den mest rammende titel til denne personlighed. Et af amerikansk litteraturs store temaer handler om, hvorfor nogle mennesker går til grunde i modgang, mens andre vokser sig stærke. Hvor man havner, kan være et udslag af livets lotteri, men det er næppe tilfældigt, at Patti Smith har vokset sig stærk igennem de senere års sørgelige hændelser, hvor hendes bror også har sagt farvel til den jordiske illusion. Patti Smith har nemlig gennem hele sin karriere kæmpet mod dyret, der på det seneste har udviklet sig til et uhyre, som hun holder i skak med en næsten indiansk ro. Peace And Noise er også en stærkt søgende og messende rockplade, der ikke lægger skjul på sine kraftige religiøse.undertoner. Patti Smith er ikke bundet af en tro, men uigenkaldeligt spundet.ind i et spirituelt spindelvæv, hvor menneskelig kommunikation forekommer på adskillige niveauer. Musikken er langtfra enkel og medløbende. Som altid synger hun med en skærende røst, der veksler mellem desperationens angst og messens ophøjethed. Hvor Gone Again var meget fasttømret i sine melodier, søger Peace And Noise i højere grad ud til de sårbare grænser, men den holder sig med akuratesse på den rigtige side af linjerne, hvilket ikke mindst skyldes et fantastisk spillende band. Her spiller hendes trofaste følgesvend Lenny Kaye en hovedrolle med sit flænsende guitarspil, der konstant river og flår i melodierne og giver Patti Smiths sangforedrag det nødvendige modspil. Med Peace And Noise tyder det på, at Patti Smith allerede har gjort det til en vane at udsende små mesterværker efter sit yderst belejlige comeback.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA