x
Björk: Homogenic

Björk
Homogenic

Björk: Homogenic

GAFFA

Album / One Little Indian
Udgivelse D. 12.08.1997
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Var Björks tidligere albums Debut og Post banebrydende indenfor den moderne elektroniske popmusik, så må Homogenic siges at være et skelsættende album. På Homogenic udvider den islandske sangerinde sine egne og andres grænser for hvad det er muligt at udtrykke igennem en så banal ting som popmusik. Det gør hun først og fremmest på en yderst gammelkendt måde ved at søge ind i sig selv og tilbage til sit ophav. På Debut og Post hørte man en en Björk, der lød mere 'Londonsk' end London selv, hvor hun lod de fremmeste navne indenfor den nyere elektroniske musik være hendes personlige guide. Navne som Tricky, Howie B og Nellee Hooper har fået en ekstra gylden betoning efter deres fornemme samarbejde med Björk. På Homogenic er Björk derimod selv producer og vejviser i et musikalsk univers, der fremmaner de store og uberørte sindsstemninger. Det er derfor i høj grad lyden af Island og en kvinde, der er fuldstændig afklaret i sit sjælelige og fysiske tilhørsforhold i en kosmopolitisk tilværelse. Det er nærliggende at sige, at Björk først her på Homogenic åbner helt for sit talents sluser, fordi hun med stor naturlighed udvinder ekstrakten af erfaringerne gjort på Debutog Post. Hun holder dog fast ved gamle samarbejdspartnere som Mark Bell fra LFO, der har været elektronisk udvikler, og Eumir Deodato harværet behjælpsom med albummets suveræne strygerarrangementer, der udføres åndeløst af The Islandic String Octet. Men de har denne gang været redskaber i denne musikalske skabers hånd, hvor det før tilnærmelsesvis har forholdt sig omvendt. Der hersker ikke tvivl om, at de senere års vigtigste brydninger indenfor popmusikken kommer fra den elektroniske musik, hvor ikke mindst Debut og Post har været væsentlige elementer i deres udbredelse af musikken til et stort publikum. Men det har hele tiden været på maskinernes vilkår, at den nye musik er blevet udviklet. PåHomogenic frigør Björk sig fra på forunderlig vis fra virkemidlernes snærerende bånd og sprænger rammerne for musikalsk udvikling i et forførende og hypnotisk univers. Det gør albummet til et bemærkelsesværdigt mesterværk af betydning for både Björks musikalske karriere og den moderne popmusik som begreb. Med disse imponerende musikalske landvindinger og en åndeløs præstation i vokalarbejdet, kan Homogenic i glimt få mesterværkerne Debut og Post til at fremstå som banaliteter, hvilket selvfølgelig er en halv sandhed og hemmeligheden bag denne lille islandske vulkan, der tilsyneladende befinder sig i et kronisk udbrud af kreativt overskud.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA