x
GRO: Columna

GRO
Columna

ANMELDELSE: Magien opstår i mødet mellem natur og teknologi

GAFFA

Album / Celebration Records
Udgivelse D. 29.10.2021
Anmeldt af
Tine Frank

En sammensmeltning af det naturlige og det teknologiske, det dystre og det opløftende er kendetegnende for debutalbummet Columna, lavet af Julie Møller Christiansen, som står bag kunstnernavnet GRO.

Albummet minder mig om H. C. Andersens eventyr Nattergalen. I eventyret forsøger kongen at få en nattergal, der synger utrolig smukt og levende til at synge med en kunstig nattergal. De to kan dog slet ikke forenes. Den naturlige fugl synger ukontrolleret, hvorimod den kunstige nattergal derimod er programmeret til at synge bestemte sange på en bestemt måde, i en bestemt rækkefølge.

De bærende elementer i GROs album er blandingen af det naturlige og det elektroniske. Modsat H. C. Andersen-eventyret smelter lyden af det naturlige i form af ældre, akustiske instrumenter helt naturligt sammen med det teknologiske og elektroniske. En sammenblanding, der får musikken til at fremstå både kunstnerisk og jordnær. Allerede i den korte intro stadfæstes denne sammensmeltning med akustiske instrumenter, der undervejs bliver mere og mere forvrængede og til sidst overtages helt af det elektroniske lydunivers.

På mange måder er eksperimenterne med lydsiden det allermest fremtrædende på albummet. De melodiske forløb, vokalen og teksterne er derimod minimalistiske, og GRO får på den måde skabt plads til lydlige eksperimenter, uden at det fremstår overvældende eller rodet.

De mange eksperimenter er muligvis årsagen til, at der ikke er nogen bestemte sange, der manifesterer sig mere end andre i mine første to gennemlytninger af albummet. Jeg oplever i stedet albummet i sin helhed som et abstrakt maleri, der først og fremmest fremkalder stemningsbilleder. Et maleri, hvor man begynder at finde mønstre og detaljer, jo længere tid man bruger på at nærstudere det.

Undervejs er der elementer, der overrasker mig; numre, der pludselig skifter karakter, når jeg har fornemmelsen af, at jeg har regnet nummerets forløb ud, ligesom der i nogle sange er pludselige pauser midt i et melodisk forløb, som i ”High As a Kite”. Selv Julie Møller Christiansens egen stemme skifter karakter på flere numre. I ”Coccyx” er hendes vokal forvrænget på en måde, så den lyder som en saxofon, mens vokalen med vocoder i ”Fade In Time” bringer mine tanker hen på Imogen Heaps ”Hide and Seek”.

Selvom jeg oplever albummet som værende stemningsfuldt, kan jeg enkelte gange godt savne en smule mere naturlig nattergal for at vende tilbage til sammenligningen med H. C. Andersens eventyr. GRO fanger mig især i de øjeblikke, hvor hendes naturlige, uredigerede vokal står i skarp kontrast til det elektroniske lydunivers.

Særligt ”The Fields” er interessant i kraft af den dynamiske udvikling. Det bevæger sig fra det helt afdæmpede med stor fokus på lyden af Julie Møller Christensens stemme til elektroniske energiudladninger med skarpe beats. Med denne kontrast mærker jeg både en form for afmagt, og jeg føler mig på samme tid opløftet. Den samme fornemmelse har jeg på ”One Two Free Fall”.

På pladens mest elektroniske øjeblikke bliver det for mig lidt følelseskoldt, og det rammer mig ikke på samme måde.

Med Columna placerer GRO sig i et stærkt felt af danske sangere i det elektropoppede univers, hvor kunstnere som Lydmor, Nana Jacobi og GRETA befinder sig. Hun formår dog alligevel at skille sig ud fra mængden med sin eksperimenterende stil. Alt i alt meget vellykket.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA