x

Cranes
Population Four

Cranes: Population Four

GAFFA

Album / Dedicated / BMG
Udgivelse D. 12.02.1998
Anmeldt af
Peter Studstrup

Cranes nye udspil Population Four virker både teknisk og stilmæssigt famlende usikkert. Det er en kendt sag for enhver, der har oplevet gruppen live, at de teknisk set ikke er de store lys, men producer Mark Freegard nærmest træder i det ved konsekvent at trække den ubehjælpsomme guitar frem i lydbilledet og efterlade den dér alene. Cranes-sangerinden Allison Shaw har altid, som et led i gruppens image, givet den i rollen som neurotisk og misbrugt lillepige. Den neglebidende, slangekrøllede sangerinde har været en virkningsfuld gimmick for den dystre og kantede Portsmouth-gruppe, men forstæeligt nok har den voksne Allison Shaw forøgt at ændre sit image, blandt andet ved at lukke de lyse og glade pastelfarver ind på flere af pladens numre. På Can't Get Free lægger hun sig tæt op ad Sundays-sangerinden Harriet Wheelers sødmefulde tone, men Wheelers naturlighed lyder mere som neurotisk behagesyge hos Shaw. Cranes har droppet det mystiske og hemmelighedsfulde lillepige-univers, men desværre uden at have melodi, charme eller basal teknisk formåen at sætte i stedet. Cranes er midt i en større forvandlingskur og ville have stået sig bedre ved slet ikke at udsende Population Four.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA