x
Duran Duran: Future Past

Duran Duran
Future Past

Elegant, spændende og sprællevende

GAFFA

Album / BMG
Udgivelse D. 22.10.2021
Anmeldt af
Peer Kaae

Duran Duran sætter strøm og skub på 40-års jubilæet med deres 15. studiealbum – og det rykker, for der er mere future end past på de 12 nye tracks fra det voksne boyband, der siden 80’erne har kæmpet med både up and downs, men holdt sammen omkring deres lyd baseret på en blanding af pop, rock og disco.

De var eksponenter for New Romantic-bølgen i 80’erne, hvor livet var en lang musikalsk sejlads med vind i håret, bølgesprøjt og udsigt til modeller i stævnen.

Dømt ude, fede og færdige… og undervejs med opløsning truende i horisonten og med skiftende besætninger var der ingen, heller ikke Duran Duran selv, der forventede, at de her 40 år inde karrieren strammer op og lægger til kaj med et forfriskende og sprællevende album.

Så først tilbage til fremtiden.

John Taylor lærte i sin tid af produceren og idolet Bernard Edwards i ”A View to a Kill”, at bassen skal fortælle en historie – og det er præcis hans insisterende og funky basgang på singlen ”Anniversary”, der flår dig tilbage i tiden og tilbage igen, mens Duran Duran leger med ord og lyde fra deres egen fortid, mens de fejrer sammenholdet. Hvor mange referencer kan du finde?

Bag knapperne sidder den engelske dj/producer Erol Alkan, der er den gennemgående lyddesigner, og han lykkes med, at detaljerne er i orden, og at sangene ikke taber spænding hele vejen igennem.

Elektronerne tager kvantespring på ”kraftwerket” af en åbningssang, ”Invisible”, om frygten for hukommelsestab og glemsomhedens sorte hul.

Duran Duran boltrer sig gennem musikalske genrer med legende lethed, og for en mand, der stadig er bleg efter to årtier i diskotekernes skygge skaber især to tracks begejstring.

For år tilbage spurgte en journalist Giorgio Moroder, hvad der han allermest havde fortrudt i sin karriere?

”At jeg sagde nej til at producere Duran Duran i sin tid,” svarede Moroder.

Duran Duran har sikkert hørt den bemærkning fra den 81-årige legende, for med 30-40 års forsinkelse har disko-technotroldmanden sat sig i stolen og produceret albummets to poptracks.

”Beautiful Lies” er typisk Moroder med den galoperende synth-bas som bund på en sublim produktion, der som en donkraft løfter Simon le Bons stemme og vores andres humør.

Moroder står også bag den grænsesøgende ”Tonight United” med opråbet om at bygge bro til en lysere fremtid med indbygget sing-along og en konstruktion til heavy radio-airplay.

På den vokal-bårne ballade ”Wing” rammer Le Bons stemme toner, der får os til at stoppe, tænke og lytte, og han viser, hvor god en sanger han er med de midler, han har at gøre godt med. Elegant bruger han præcis det, han kan.

På pressebilledet fremstår de fire sortklædte herrer i bandet med både hente- og mørkfarvet strithår, og de har med en hårfin balance både tonet, klippet og onduleret et forrygende og varieret album sammen, hvor der meget få sange, jeg ikke gider lytte til igen… igen…


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA