x
Jenny Wilson: Mästerverket

Jenny Wilson
Mästerverket

ANMELDELSE: Fortvivlelse, ensomhed og lys i mørket

GAFFA

Album / Goldmedal
Udgivelse D. 01.10.2021
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

Man er stadig i voldsomt godt selskab med Jenny Wilson. Hendes pladeproduktion er kun tiltaget i ekskursioner udi bearbejdelse af den uretfærdigt velvoksne grad af ubehageligheder og rædsler, der desværre har præget Wilsons privatliv. Det er en oftest stærk kost med potentiel katarsisk udfrielse, og Mästerverket er ingen undtagelse.

Oven på rystende stærke Trauma fra 2019 fortsætter Wilson med musikalsk selvransagelse på modersmålet svensk, hvormed sangtitler som ”Paralyserad, ”Aldrig ensam mer” og ”Tänk om nåt händer” og deres indhold føles endnu mere intime, end hvis de var fremført på svensk.

På trods af, at albummet ifølge Jenny Wilson selv er en rejse gennem den fortvivlelse, ensomhed og udmattelse, hun har følt efter et turbulent årti med både kræftforløb og voldtægt, har de musikalske arrangementer en lettere tone end på elektroniske Exorcism og symfonisk funderede Trauma. Her er sangene nemlig iklædt et mere nært udtryk ved at være indspillet som livesessions med klaver, trommer, sang og bas. Det giver en organisk fornemmelse af stoflighed og – tør man sige det? – håb, midt i al fortvivlelsen.  

Jenny Wilson er en af de modigste musikere, vi er velsignet med i disse dage, så naturligvis tør hun kalde sit seneste udspil Mästerverket. Det er ikke ramt helt forbi. Sangene er vokset frem af hendes inderste og står rene og nøgne frem i en umiddelbar og tindrende indpakning, der trækker musikalske tråde tilbage til en mere problemfri tid for Wilson.

I løbet af albummet kommer vi forbi alt fra at bruge sine aftener på at se Netflix og drikke vin (”Ge mig nåt starkt”) til problematikken i at blive nægtet offentlig psykologhjælp, fordi man ikke har haft selvmordstanker og derefter er nødt til at betale 1000 kroner i timen for psykoterapi (”Paralyserad”).

De rå bekendelser fungerer så godt, fordi de ledsages af lige så stærke melodier og indtagende arrangementer, og at der er plads og overskud til at lukke lidt lys ind i mørket på ”Aldrig ensam mer” sætter prikken over i’et: ”Öppna upp fönstret/Låt vårluft strömma in/Vi vet ju ändå om att allting börjar om”.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA