x

Morrissey
Maladjusted

Morrissey: Maladjusted

GAFFA

Album / EMI
Udgivelse D. 24.09.1997
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Steven Patrick Morrissey anno 1997 har ikke mistet evnen til at tappe en sang.med smagfuld vellyd på hans sjette ordinære album.Maladjusted. En titel, som ret oversat betyder miljøskadet, og.siger alt om denne ener i engelsk rocks evne til at slå på.tæven mod det samfund, han føler sig fremmedgjort af. Derfor har.han også gennem de sidste to år levet et tilbagetrukket liv i.Spanien, et slags kunstnereksil, hvor diverse dyr har været hans.nærmeste venner. I 80'erne var Morrissey med til at skrive musikhistorie.med The Smiths, men har aldrig helt levet op til denne heltegerning solo..Alligevel har man på hans to forrige albums Vauxhall and I og.Southpaw Grammar kunne mærke en opadgående formkurve, og det er.dén, der nu kulminerer med Maladjusted. Nogle vil sikkert sige,.at det blot er endnu et album fra en kunstner, som lever i hans karrieres.efterår. Men sangene synes fuldstændig afklarede, og de gode.melodier, hvor af flere i vanlig stil smyger sig ind under huden. Her rejser de.små hår sig i bar begejstring over denne poets skarpe pen til at.provokere med sine skarpsindige meninger. Titelnummeret fræser derudad.med nogle distortede og kradsbørstige guitarkanter, mens Trouble.loves me og Papa Jack starter med Morrrisseys følsomme.popcroon, for at bryde ud i med nogle svimlende solo arrangementer på den.seksstrengede. Den fremragende Ambitious Lovers er orkestral suite, hvor.truende strygere og buldrende pauker påkalder musikalske.stemningsbilleder af Scott Walker, mens Sorrow will come in the end.lyder som en rettergang, der udspilles i en fransk kabaret med selveste.Serge Gainsbourg i hovedrollen. Den blødende og følsomme rockpoet.Morrissey med en samling glimrende sange, der yderligere vil forstærke.hans kultstatus, og for de svorne er Maladjusted ren manna,.bedetæppet er trukket frem.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA