Egentlig har Ry Cooder ikke meget med cd'en at gøre, jo indimellem lidt.pling plong på guitar, men ellers er hans rolle hovedsagelig som.producer. Det er cubanske klassikere, og de bliver spillet som for 50 år.siden af de bedste musikere indenfor 'son'-stilen. Og det er vel at mærke.de samme musikere, som spillede for 50 år siden, som for eksempel den.legendariske sanger og guitarist Compay Segundo på 89 år og den.virtuose 77-årige pianist Ruben Gonzalez. Musikken har klaret sig gennem.perioden, hvor Cuba var en amerikansk ferieø, revolutionen og 38.år under Fidel Castro. Med den store interesse, der er for cubansk musik,.har musikerne fået en renæssance; for eksempel har Ruben Gonzalez.netop udgivet en solocd med det flotteste son-klaver, og Afrocuban All Stars.har spillet på forskellige europæiske festivaler denne sommer. Det.er ikke pågående salsamusik, men mere afdæmpet akustisk.musik, som er utrolig velegnet til både dans og afslapning ved badebroen.