x
Bernhoft: Dancing On My Knees

Bernhoft
Dancing On My Knees

En partybasker fra den norske dansetrold

GAFFA

Album / Sony Music
Udgivelse D. 10.09.2021
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Norske Jarle Bernhoft har for længst indtaget de fleste glade musikhjerter med sin musikalske vitalitet. Han er supercool og forbandet iørefaldende som varmblodet soulsanger eller funky dansetrold. Med albumtitlen Dancing On My Knees antydes det kraftigt, at det med dansen skal tages alvorligt, og her menes i dobbelt forstand. Bernhoft vil nemlig også det personlige på albummet, og her er han ikke bleg for at gå helt i knæ i sine moves på dansegulvet. Han er yderst insisterende i sine sange, hvor der også bliver lagt nogle mere storladne lag på, som i den patosladede ”Clearly Confused”, der er en kærlighedsballade helt efter bogen med strygere og et par lækre guitarakkorder.

Men Dancing On My Knees er først og fremmest et dansealbum, der på den bernhofske måde opdaterer den klassiske Motown-soullyd til at passe ind i hans eget musikalske maskinrum. Det er ved at stikke helt af på den sprudlende ”Opinionate”, der på et splitsekund fylder dansegulvet. Her giver han den fuld skrue med en ekstremt funky melodi.

Bernhoft er kendt for sine intense solokoncerter, hvor han spiller forskellige instrumenter. Denne grundlæggende musikalitet er også bærende for albummet, hvor han selv håndterer de fleste instrumenter, men til gengæld har han allieret sig med en række samarbejdspartnere i sangskrivningen, så udtrykker ikke ender i et lukket rum. Bernhoft har nemlig masser af udsyn og nysgerrighed i sine sange, der som nævnt også forsøger at ramme et mere følsomt og personligt udtryk i de klassiske ballader, hvilket til fulde lykkes i den skønne ”Lazy Monday Morning”. Det er bare lyden af doven soul, når den er bedst.

Bernhoft falder lidt igennem et par steder, hvor han spiller lige kraftfuldt nok og ender tæt på en kopi af Lenny Kravitz. Det er ikke Bernhoft territorium, og så er den lidt ordinære ”Call Our Kids” er nærmest planket fra klassikeren ”Mustang Sally”.

Men med Dancing On My Knees synger Bernhoft sig ind i en nærmest norsk soul-tradition, som Thomas Dybdahl også har bekendt sig til på de seneste. Der er bestemt ikke kedeligt under den norske diskokugle, når Bernhoft fylder rummet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA