x

Allan Olsen
Sange For Rygere

Allan Olsen: Sange For Rygere

GAFFA

Album / CMC
Udgivelse D. 10.03.1998
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Forrige år modtog Allan Olsen en grammy for albummet Jern, hvilket var helt fortjent. Det var også lidt komisk, da Allan Olsen ikke besidder den mindste antydning af grammy-glitter. Men Jern var en foreløbig kunstnerisk kulmination for vores mest skarptungede sanger og sangskriver. Efter albummet tog Allan Olsen på en maratonturne kun i selskab med sine akustiske guitarer og endeløse mængder af cigaretter. Sange For Rygere er en direkte forlængelse af denne soloturne, hvor Allan Olsen med garanti har lært lidt ekstra om sine egne sange og egne evner og begrænsninger. Albummet er holdt i et udpræget akustisk antræk, hvor Olsens sang og guitar kun følges af et meget nænsomt og tilbageholdende akkompagnement. Det er i endnu højere grad sangskriveren som iagttageren, der dyrkes på albummet, hvor Allan Olsen selv træder et par ekstra skridt tilbage. Mange af sangene kredser stadig om barndomserindringer, men Sange For Rygere er også en mindre bidsk Allan Olsen, der mere maner til eftertænksomhed. Men det er vel kun en Allan Olsen, der kan bruge en nedkørt kat som afsæt i en sang om livets flygtighed eller barndommens hund Smutti som symbol på vores undertrykte frihedstrang i den omklamrende borgerlige tilværelse, der leves på de stillestående villaveje. På den måde er Allan Olsen mere skaptsynet end længehørt, og trods en lidt uheldig trang til det sentimentale holder han sig hævet over de ligegyldige banaliteter og står i sin afklædte musikalske udgave som en stærk sangskriver. Dog ikke en stærkere sangskriver, fordi Sange For Rygere også er lidt en drøm, der skal leves ud og formodentlig en nødvendighed for Allan Olsen. Nogen stor guitarist er han nemlig ikke, og Sange For Rygere står ikke helt overbevisende i sit musikalsk udtryk, hvis man skal tage mandens tidligere produktion i betragtning.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA