x

Space
Tin Planet

Space: Tin Planet

GAFFA

Album / Mega / Edel
Udgivelse D. 10.03.1998
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Liverpoolkvartetten Space er et rigtigt spøjst band, i deres univers.hersker ingen regler, stilbrud er nærmest en dyd sig selv. På.debuten Spiders spillede de blodfattig indierock som en halv slap udgave.af Happy Mondays. Nu er bøtten i mellemtiden vendt på Tin.Planet, selvom de ikke lander med begge ben på jorden, dertil er de.alt for nysgerrige og legesyge. Space har droppet en del af deres mekaniske.udtryk til fordel for det sangskrivningsmæssige, hvor der hentes.inspiration fra filmmusik over 60'er-pop til 70'er-disco. Og med sanger Tommy.Scotts operette-agtige croon har gruppen en performer, som forstår at.hive en sang op ved roden og få det bedste ud af den som i den yderst.iørfaldende Avenging Angels med Herman's Hermits-omkvæd og.et kugleskørt kabaretindslag. Det meste af albummet besidder en.fortryllende melodiøsitet som One O' Clock, Be There og.den ømskinnede Bad Days. Dog tager bandets idéer ind.imellem overhånd, hvor den musikalske kurs bliver mere retningsløs.end målrettet, men trods de små skavanker har Space med Tin.Planet sendt sig selv ud i en behagelig rotation uden at gå i.selvsving.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA