x

Pram
The North Pole Radio Station

Pram: The North Pole Radio Station

GAFFA

Album / Domino / MNW
Udgivelse D. 08.05.1998
Anmeldt af
Morten Bagai

Det var med minialbummet Gash fra '91, at Birmingham-gruppen Pram.første gang præsenterede verden for deres obskure sammensurium af.skæve melodier, dåse-percussion, to-strengede guitarer og.legetøjsinstrumenter. En underlig krautrock-inspireret hybridmusik, der.på en gang var barnlig og uskyldig i sin skødesløse.udforskning af det musikalske territorium og på den anden side brutal og.afvisende med sine hidsigt synkoperede percussioneksperimenter og.forvrængede guitarfigurer. Siden blev også sampleren fast inventar.i gruppens hjemmestudie, hvilket høres bedst på treeren.Sargasso Sea, hvor også elementer fra jazz og hip hop blev optaget.i Prams stadig mere filmiske udtryk. .The North Pole Radio Station er Prams fjerde album, og her virker det.som om, at gruppen har besluttet sig for at lade Neu- og Can-pladerne stå.i reolen og i stedet har orienteret sig mod en lyd, der bringer mindelser om.både Stereolab og Broadcast. Men hvor eksempelvis Broadcast altid er.kølige og distancerede, er Prams musik hele tiden intens og ustabil..Hver af de ni sange svæver konstant mellem følelsesmæssige.modpoler, og der skal ikke mere end et umærkeligt skift i Rosie Cuckstons.sært barnlige vokal eller et sus fra det altid nærværende.theremin til at forvandle en vuggevise til en spøgelseshistorie. Netop.thereminets bølgende lydflader er iøvrigt det, som udvider.musikkens rum og bidrager til den drømmende, soundtrack-agtige.fornemmelse, der også gennemsyrer dette album. Prams musikalske landskab.er således stadigvæk befolket af de underligste eksistenser, men.med The North Pole Radio Station har de formået at lave et album,.som både er tilgængeligt og melodisk uden at miste deres.umiskendelige særpræg.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA