x
Aarhusiansk metalforløsning i Aalborg

Møl, Aalborg Metal Festival, Studenterhuset

Aarhusiansk metalforløsning i Aalborg

Anmeldt af Keld Rud | GAFFA

Arkivfoto, billeder fra koncerten følger meget snart

På udgivelsesdagen for deres andet album, Diorama, skulle aarhusianske Møl spille som femte navn på Aalborg Metal Festival 2021. Som de fleste festivaler var den aalborgensiske metalevent ramt af aflysning i 2020, men den legendariske festival havde tydeligvis stadig et fast greb i sit publikum. Selv med et program, der udelukkende var sammensat af danske navne, kunne festivalen melde udsolgt, og det fremmødte publikum var ikke bare kommet for at stå og se forsigtigt til fra sidelinjen.

På Aalborg Metal Festival må de optrædende stå og lave lyd, mens publikum ser på. Det er vilkårene med den sparsomme sceneplads. Efter endt lydtjek står Møl og venter med de deraf lettere pinlige og ængstelige øjeblikke som resultat. Tre minutter før tid kan de ikke vente længere og sætter skred i tingene.   

Frontmand Kim Song Sternkopf annoncerer den nye albumudgivelse. Der er ingen storladne båndede introer. Et mindre kiks med tempoet til første nummer, “Fraktur”, bliver hurtig reddet og derefter sætter Møl ikke foden forkert. Den lyriske intro til “Fraktur” får lov til at lege med publikums øregange, før løjerne for alvor bryder løs. En halvtom sal møder de fem musikere, men i løbet af det første nummer bliver den forvandlet til en fuld.  

Andet nummer, “Photophobic”, indledes af en barsk omgang grindende trommer. Trommeslager Ken Lund Klejs bør fremhæves. Han lægger et urokkeligt fundament, der ikke viger en millimeter. Hvad enten han spiller hurtigt og hidsigt, understøtter en af bandets mere atmosfæriske passager eller bare groover. Han er intet mindre end en maskine. 

Selvom publikum i starten af sættet ikke helt ved, hvad de skal gøre af sig selv i løbet af sangens drømmende mellemstykke, er dynamikken enormt effektivt værktøj. Det får de aggressive stykker til at virke langt voldsommere. 

Kim Song Sternkopf er gennem koncerten det visuelle fokuspunkt. De fire øvrige musikere er optaget af at betjene deres respektive instrumenter. Kun guitarist Frederik Lipperts pink guitar er et iøjnefaldende element ud over Sternkopf.  Sternkopf tager en tur ude blandt publikum under “Vakuum”, hvor han crowdsurfer. Sternkopf er ikke uden sans for det dramatiske. Han gestikulerer med hænderne. Spankulerer med mikrofonstativet løftet i vejret. Og stirrer publikum lige i øjnene, mens han giver dem fistbumps.  

Selvom Møl stadig er ved at forfine deres udtryk som liveband, er der ingen tvivl, om at de har fat i den lange ende. Det, der endnu ikke fungerer helt, skal nok komme til det. Møls stil, hvor de blander shoegaze og ond metal, dikterer ikke lange, tekniske guitarsoli. Det er primært store flader, atmosfæriske skumsprøjt og fjerne melodilinjer, de to guitarister frempisker.  

Mod sættets slutning råber Sternkopf: “Nu vil jeg se noget bevægelse. Er I klar på noget bevægelse?” Her er det tydeligt, at det møjsommelige arbejde fra bandet har båret frugt. Sternkopf stiller mikrofonstativet midt blandt publikum, står midt på gulvet og synger. Møl har fået fyret maksimalt op for menneskemængden, og salen koger.   

Sætliste:

Fraktur 
Photophobic 
Vakuum 
Itinerari 
Ligament 
Serf 
Vestige  
Bruma  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA