x
Diane Warren: Diane Warren: The Cave Sessions, Vol. 1

Diane Warren
Diane Warren: The Cave Sessions, Vol. 1

ANMELDELSE: Stjernespækket gæsteliste hæmmer kontinuiteten

GAFFA

Album / Di-Namic Records / BMG
Udgivelse D. 27.08.2021
Anmeldt af
Ida Hummelgaard

Det er sjældent, at en 65-årig musiker udgiver sin debutplade, men det er faktisk tilfældet for sangskriver og producer Diane Warren. En sand sangskriver-sværvægter med krediteringer på kæmpe hits såsom ”If I Could Turn Back Time” (Cher), ”Because You Loved Me” (Céline Dion), “Un-Break My Heart” (Toni Braxton), “Nothing’s Gonna Stop Us Now” (Starship), “I Don’t Wanna Miss a Thing” (Aerosmith) og “I Was Here” (Beyoncé).

Siden midt 80’erne har Warren været en af de mest eftertragtede sangskrivere i branchen, og med sin mangeårige succes kan det også være fristende at udgive numre under eget navn. På debutalbummet er Warren dog hverken producer eller vokalist, men har besat rollen som sangskriver og pianist. Det gør skam ikke spor, men man må formode, at pointen med et soloalbum er, at hun kan få lov til at sætte et tydeligere aftryk som ene kunstner.

Det bliver svært at fornemme, når pladens produktioner lægger sig så meget op ad gæstemusikernes egen musik. Warren har en stjernespækket rolleliste med optrædende fra blandt andre Santana, John Legend, Rita Ora og Celine Dion. De ender dog med at tage al fokus og gør, at pladens kontinuitet og relevans, som samlet værk, bliver svær at bedømme.

Alle velkendte popafkroge udforskes – først fra de 808- og hiphop-inficerede numre ”Drink You Away” (Ty Dolla $ign) og ”She’s Fire” (G-Eazy, Santana), som glemmes i mængden, selvom sidstnævnte får tilpas kant af Santanas karakteristiske guitarlyd. Herfra kommer de mere sommerlette pophymner ”Seaside” (Rita Ora, Sofía Rayes, Reik) og ”When We Dance Slow” (Luis Fonsi), der med sine reggaeton-rytmer og spanske ord-lækkerrier om solbadning og Mai Tais lyder som alle andre forgængere i ”Havana”/”Despacito”-bølgen.

Klichébarometeret toppes med klaverballaden ”Where is Your Heart” (John Legend). En sang, der serveres med bare klaver, melodi og vokal -´· men trods et rørende incitament falder i den kedelige grøft. Flødepoppen fortsætter på ”You Kind Oóf Beautiful” (Jimmie Allen) med r&b-vokalføring og ordene: ”No one looks as good as you do / just walking down the hall / you're more beautiful than / any masterpiece on any wall”.

Til gengæld har pladens resterende stille ballader ”You Go First” (James Arthur), ”Grow Old With Me” (Leona Lewis, James Morrison) og ”I Save Me” (Maren Morris) reel gennemslagskraft – også selvom sidstnævnte byder på sætninger som ”In the end there’s no superman / I need only super-me”, rammer countryguitaren og den simple melodi, lige hvor den skal.

Ligeså lykkeds det, når Lauren Jauregui og Céline Dion brager igennem på power-balladerne ”Not Prepared For You” og ”Superwoman”. Og så kan man ikke undgå at synge med på Darius Ruckers country-twang på ”Times Like This” eller den originale ”Domino” (LP), der står som albummets mest æstetisk fuldførte nummer.

Diane Warren rammer bredt på popspektret, men de forskellige stilarter gør også, at pladen fremstår mere som en opsamling af singler fra de individuelle artister. Selvom der er solide numre, giver konstanten i Warren som sangskriver ikke nok substans til albummet som et samlet kunstnerisk udtryk. Derfor falder pointen om en soloudgivelse også lidt i vasken.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA