x
Glitchi: Cats Have Nine Lives

Glitchi
Cats Have Nine Lives

Katte ville vælge Glitchi

GAFFA

Album / UgLy EyEsHaDoW
Udgivelse D. 18.11.2021
Anmeldt af
Simon Heggum

Det var kattens! Hyperpoppen – med glitchede beats, identitetsforvirring, rundforvirrede genre-forvridninger og farverige æstetik – har meldt sin ankomst, og Glicthi står forrest i køen til at gøre genrens gudforældre 100 Gecs, Charli XCX og afdøde Sophie efter. Og det gør hun på sin debut Cats Have Nine Lives, der meget passende indeholder ni skæringer. Miau, siger jeg bare!

Dansk/amerikanske Nina Larsen – kvinden bag Glitchi – er, mig bekendt, en af de første herhjemme til at vedkende sig hyperpop-mærkatet, og det passer da også rigtig fint til den effektfulde blanding af dagbogs-lyrik, punkattitude, tyggegummipop og industrial, som er ret kontinuerlige virkemidler gennem hele pladen.

Der er noget Melanie Martinez i den dobbelttydige sødme, samtidig med at Larsen ofte giver slip på udtrykket og finder sin indre baggårdskat – og på den måde kommer til at minde mere om Marilyn Manson og måske endda Courtney Love. Men når det virkelig batter, minder Larsen mig lidt om Grimes, før der gik Elon Musk i foretagenet. Hvæs, hvæs og riv, riv, riv!

”Dear Diary” er på den facon en god intro, da den viser disse yderkanter i Glitchis univers. Den rammer et ret umiddelbart melodisk udgangspunkt, som afslører, at projektet har sit ståsted i en god, gammeldaws rockverden, mens warpede elektrobeats blandes med en næsten knusende ærlighed. Heldigvis er det ikke katterjammerrock, vi har med at gøre!

Samme rutchebanetur mødes man af på ”Psycho Bitch”, der bæres af en smittende punk-energi med karakteristisk plekterbas og et enormt velspillet live-trommesæt, der kanaliserer Martin Atkins' bedste stunder for Nine Inch Nails og Pig Face. Det fungerer skidegodt. Man kan vel sige, at det spinner som en huskat?

Mere kontemporært bliver det på sange som ”Me, Myself and I?” og ”Paranoid”; der desværre også viser, at Glitchis svaghed er de mindre energiske sange, selvom sidstnævntes reddes på målestregen at et rundforvirret elektronisk beat, båret af klikkende elektronik. Nåhr ja – hun hedder jo Glitchi og ikke Kisser...

Disse glitchede beats kommer bare bedre til deres ret på numre som den slæbende, groovebaserede ”WTF?!” eller den kontante noisepunker ”Like 5”, som begge er enormt virkningsfulde og ekstremt gode eksempler på, hvad Glitchi gør rigtigt. Selv det rundforvirrede interlude ”Meow”, hvor Larsens highpitchede vokal blandes med elektrisk undervandsguitar og pludselig breaks af noisedrone og trommer, virker. Prrr, jeg er ikke den eneste, der kan lave katte-puns!

Desværre er de stille numre igen med til at trække pladens fandenivoldske momentum ned. Den akustiske afslutter ”Good Guys” – som egentlig har nogle fine tekstmæssige tanker om postmoderne patriotisme – løfter sig aldrig fra at være en lo-fi skitse, selvom de afsluttende vokal-samples kunne have reddet nummeret, hvis de var blevet et bærende element. Samtidig bliver ”Thyself” for caffe latte-poppet i den første halvdel, og det ellers virkelig fede breakdown i sangens anden halvdel kommer alt for sent til at kunne redde en sang, der lyder som et indslag på den lokale barselsbiks. Jeg er dog meget glad for sangens enormt ironiske anden halvdel, der fremstår som selvsamme barselsbiks om aftenen. Eller som en kat, der har slæbt noget halvlevende ind i lejligheden og vil have din opmærksomhed.

Cats Have Nine Lives er langtfra en perfekt debut. Der er for mange eksperimenter, der fejler og for få pletskud til, at jeg kan få karakteren over de fire. Men som et billede på en ny kunstner, der tør tage chancer og være enormt ihærdig, enormt eksperimenterende og enormt meget sig selv, er pladen et vellykket øjebliksbillede af en sanger og sangskriver, der tør gå sine egne vegne. Lidt ligesom et vist dyr...

Jeg er ret overbevist om, at dette kun er det første lille miau i en lang og gloværdig karriere, og jeg håber, at Glitchi skider hoved og røv i, hvad kedsommelige typer som undertegnede skriver og i stedet tager endnu flere chancer og eksperimenterer endnu mere. Selvom den er rigtig god, kan det blive endnu bedre. Det er svært for mig at se, hvorfor dette projekt skulle ende i en kat-astrofe...


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA