Powerkvinde i sløret hvidt

Jenny Wilson startede lidt rustent. Så i det hele taget lidt slidt ud, smerteramt (måske), fejlplaceret (?), i hvert fald forvrænget i ansigtet og forceret i stemmen, hvorfor hendes indledningsvist stilfærdige numre også kom lidt skæve og urene ud.

Men måske skyldtes det hele bare, som hun senere sagde, at hun var nervøs. For selv om hun havde optrådt i Store Vega og København flere gange, var det – på grund af pandemien og restriktionerne og den langvarige nedlukning af verdenssamfundet – som om,